Familieretshuset er der, hvor samfundet træder til, når konflikter bliver så store, at familier ikke selv kan finde løsninger. Men sagsbehandlerne er allerede overbebyrdede. Ventelisterne er lange. Sygemeldinger og stress er ikke undtagelsen, men en realitet mange steder i landet - også i Midt- og Vestjylland. Og alligevel bliver der nu skåret yderligere.
Det hænger ganske enkelt ikke sammen.
For selvom sagsbehandlingen på børn- og forældreansvarsområdet ikke er direkte ramt af fyringerne i denne omgang, så får besparelserne stadig konsekvenser. Afskedigelserne kommer til at ramme bredt, og når vigtige støttefunktioner beskæres, øges presset på dem, der er tilbage.
Vi ved fra vores medlemmer, at arbejdspresset allerede er tårnhøjt. Der er for få hænder til for komplekse sager. Når der skæres i medarbejderstaben, skæres der samtidig i den menneskelige kontakt, i fagligheden og i kvaliteten af de løsninger, der findes for familier i krise.
Der er tale om sager, hvor intet kan klares med et klik eller på samlebånd. Sager, der kræver tid, ro, struktur og faglighed. Når systemet presses yderligere, så er det børnene og familierne, der betaler prisen.
Politikerne må tage ansvar
Jeg vil derfor opfordre politikerne til at genoverveje prioriteringerne: Et velfærdssamfund bør kunne sikre, at familier i konflikt får den nødvendige hjælp, og at de mennesker, der udfører det arbejde, har tid og ressourcer til at gøre det ordentligt.
Når staten skærer ned på kerneopgaver, sparer vi måske på papiret. Men i virkeligheden risikerer vi at betale en langt højere pris i form af dårligere trivsel, længere ventetider og en svækket retssikkerhed for de sårbare i vores samfund.
Fortsætter vi ad den vej, svigter vi både dem, der har brug for hjælp og dem, der hver dag stiller sig i frontlinjen for at levere den.
Det kan og bør vi gøre bedre.
