De unge flytter mod de større byer, der kommer flere ældre, og der bliver født færre børn. I flere dele af Danmark bliver der ganske enkelt færre mennesker til at holde gang i arbejdspladser, butikker og lokalsamfund.

 

Tre kontoransatte med flyttekasser i hænderne.
Udflytningen af statslige arbejdspladser skal gennemtænkes, så både lokalsamfund og medarbejdere kan have tillid til at arbejdspladsen ikke lukker efter få år. 
Derfor er det forståeligt, at regeringen vil skabe et stærkt velfærdssamfund både på land og i by. Men hvis vi for alvor vil skabe et Danmark i bedre balance, kræver det mere end enkelte initiativer. Det kræver langsigtede beslutninger, som mennesker og lokalsamfund kan stole på.

 

Det gælder ikke mindst, når det handler om fordelingen af de statslige arbejdspladser.

Som et led i regeringens visioner på området, nævnes det kort, at de ’vil have fokus på en rimelig fordeling af de statslige arbejdspladser’. Det er dog stadig ikke meldt ud, hvad dette fokus reelt kommer til at indebære. Måske ved regeringen det ikke selv endnu, men det er oplagt at tage ved lære af de erfaringer, vi har fået fra udflytningen af de statslige arbejdspladser de seneste ti år.

Flyttede ud - lukkede efter få år 

Siden 2015 er omkring 8.000 medarbejdere blevet flyttet ud i provinsen. Det anslås at have kostet 1,5 milliarder kroner. Det er en betydelig investering, og derfor bør man også kunne forvente en vis langsigtet plan, når staten først vælger at etablere arbejdspladser uden for de største byer.

80 af disse medarbejdere arbejdede på Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, som i 2021 flyttede fra Østerbro til Holbæk. Fire år senere valgte SVM-regeringen at lukke hele instituttet som led i beslutningen om at spare 1.000 årsværk i staten.

Medarbejderne i EVA gjorde det, politikerne ønskede. De flyttede deres arbejdsliv til Holbæk. Nogle bosatte sig i området med deres familier. Men med et pennestrøg var arbejdspladsen væk. Det samme var tilliden.

For hvorfor skulle andre medarbejdere have lyst til at rykke familien op med rode en anden gang, hvis der kommer flere udflytninger? Og hvorfor skulle kommuner og lokalsamfund regne med statslige arbejdspladser som en del af deres fremtidige udvikling, hvis de risikerer at forsvinde igen få år senere?

Tænk geografi ind fra begyndelsen 

Som formand for HK Stat Sjælland har jeg fulgt udflytninger tæt, og derfor står det klart for mig, at man i stedet for at lave sådan en manøvre i fremtiden, skal blive meget bedre til at tænke geografien ind fra begyndelsen, når nye opgaver i staten opstår. At flytte medarbejderne rundt til andre landsdele er for omkostningstungt både økonomisk, fagligt og menneskeligt.

Når staten får nye opgaver, opretter nye funktioner eller udvider eksisterende områder, bør det fremover være naturligt som det første at spørge, om arbejdspladserne kan placeres uden for København.

På den måde kan vi skabe statslige arbejdspladser i hele landet uden først at bruge store ressourcer på at flytte eksisterende medarbejdere og funktioner. Samtidig giver det bedre mulighed for at skabe arbejdspladser, der kan slå rødder lokalt.

For en statslig arbejdsplads gør først for alvor en forskel lokalt, når borgere, medarbejdere og kommuner kan regne med, at den også er der om fem, ti og tyve år. Stabile statslige arbejdspladser er nemlig afgørende for et Danmark i balance.

Dette debatindlæg er bragt i Sjællandske og på sn.dk den 8. september: Afdelingssektorformand: – Stabile statslige arbejdspladser er afgørende for et Danmark i balance – Sjællandske Nyheder