Det bliver hurtigt en lang liste, når vi kigger på, hvad vores tillidsvalgte arbejder med derude på HK-arbejdspladserne. For det er en både spændende, udviklende, alsidig og spændende funktion, de har.
Det gør de som synlige go to-personer på arbejdspladsen, hvor tillidsvalgte har fingeren på pulsen i det daglige og faglige. I forhold til den enkelte medarbejder og gruppen af kolleger som helhed. I forhold til ledelsen. Når der er nye ledelsesbeslutninger på vej med betydning for medarbejderne. Når der skal forhandles aftaler på plads. Når ledelsen skal holdes op på aftaler om et godt arbejdsmiljø på lageret, på kontoret og i butikken. Når det er hårde tider, og kolleger skal forlade arbejdspladsen og hjælpes godt videre. Når du går til ham eller hende, fordi du ikke kan få tingene til at hænge sammen i dit arbejdsliv og derfor døjer med stress. Når du vil vide mere om dine muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling….
Det bliver hurtigt en lang liste, når vi kigger på, hvad vores tillidsvalgte arbejder med derude på HK-arbejdspladserne. For det er en både spændende, udviklende, alsidig og spændende funktion, de har. Samtidig er de tæt på både kolleger på arbejdspladsen og faglige sparringspartnere i HK-regi. For os er de nemlig uundværlige brobyggere i dialogen mellem medlem og forbund, mellem dig og os.
Som nyvalgt sektorformand for HK Handel Midt står det højt på min dagsorden, at vi skal styrke de tillidsvalgte yderligere. Vi skal klæde dem bedst muligt på til deres aktuelle opgaver – og til de nye opgaver, der kommer til, fordi arbejdsmarked, arbejdspladser og arbejdsopgaver hele tiden flytter sig.
Klædt på til aktuelle opgaver – og nye
Som nyvalgt sektorformand for HK Handel Midt står det højt på min dagsorden, at vi skal styrke de tillidsvalgte yderligere. Vi skal klæde dem bedst muligt på til deres aktuelle opgaver – og til de nye opgaver, der kommer til, fordi arbejdsmarked, arbejdspladser og arbejdsopgaver hele tiden flytter sig. Så skal de have mulighed for at flytte med gennem målrettede uddannelsestilbud og gennem en tæt dialog med os. Derfor tager jeg initiativ til, at vi genindfører de kvartalsmøder for tillidsvalgte, der har været lagt på hylden. De er en glimrende mulighed for at udveksle aktuelle erfaringer og nyheder, for sammen at kigge bagud og frem.
Vigtigt: At fejre sine sejre!
Jeg har selv 17 års erfaring som tillidsmand/fællestillidsmand med mig i min faglige bagage.
Derfor kender jeg alt til, hvor motiverende og inspirerende, det kan være at gøre en forskel for andre og for gode kolleger. Jeg ved, hvor vigtigt det er, at man fejrer sine sejre, da der også er perioder, hvor det er op af den berømte bakke. Så er det godt at have sparet noget medvind sammen, hvis forhandlingerne med ledelsen kører fast eller udbyttet af dem ikke er, som man havde håbet på.
Vi har stadig mange arbejdspladser, hvor der mangler tillidsfolk. Hvor der mangler en fagligt aktiv og interesseret, der stiller sig op både for den enkelte kollega og som tager en tørn for holdet.
Måske er det noget for dig?
Brug for flere - noget for dig?
Vi har stadig mange arbejdspladser, hvor der mangler tillidsfolk. Hvor der mangler en fagligt aktiv og interesseret, der stiller sig op både for den enkelte kollega og som tager en tørn for holdet.
Måske er det noget for dig? Kontakt os endelig, hvis du vil vide mere om, hvad det indebærer at være tillidskvinde/-mand eller arbejdsmiljørepræsentant. Hvad er opgaverne og rammerne for sådan en funktion? Hvad er mulighederne for personlig og faglig udvikling? Du kan også tale med en aktiv tillidsvalgt, hvis du vil høre nogle konkrete erfaringer.
Let på hatten for de tillidsvalgte
Jeg vil gerne runde af med at opfordre dig til at lette lidt på hatten næste gang, du støder på din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant. Send dem en venlig tanke eller endnu bedre: Sig dem tak for indsatsen. For det fortjener de ved at tage en funktion på sig, hvor de får en nøglerolle. Både som din faglige go to-person i det daglige og som brobygger til din fagforening – og de mange muligheder, vi tilbyder dig.
Med faglige hilsener
Jens Pedersen
Sektorformand, HK Handel Midt