Et valg, der også vil sætte fremtidens dagsorden for alle arbejdstagere, hvor mit hjerte selvfølgelig banker for HK’erne, der i den grad er med til at binde Danmark sammen. Der er ret forskellige holdninger til arbejdsmarked, arbejdsliv og hele den danske model på spil, når vi skal sætte vores næste kryds.'
Men hvor havde vi stået, hvis ikke dette tætte samarbejde havde været med til at bære Danmark igennem under Corona? Her blev der indgået hele 23 trepartsaftaler, der holdt det danske skind på næsen og endda har givet fremgang på visse områder.
For der er politikere og partier, der ikke anerkender den danske models store betydning og tætte samarbejde mellem politik, arbejdsgivere og overenskomstbærende fagforeninger. Men hvor havde vi stået, hvis ikke dette tætte samarbejde havde været med til at bære Danmark igennem under Corona? Her blev der indgået hele 23 trepartsaftaler, der holdt det danske skind på næsen og endda har givet fremgang på visse områder.
Hvor ville den danske model stå, hvis der ikke var overenskomstbærende, solide fagforeninger, der taler arbejdstagernes sag? Hvis der ikke var fagforeninger, der knoklede for at sikre overenskomster og arbejdsforhold med fokus på løn, ferie, børns sygedage, kompetenceudvikling og mange andre goder, som vi igennem mange årtier har forhandlet hjem for vores medlemmer.
Til dem, der tænker ”what’s in it for me?”, kan jeg kun komme med en opfordring. Lad os vende den rundt og i højere grad spørge: Hvad er det for et fremtidigt arbejdsliv, vi skaber for den næste generation
Hvor mange af disse goder, rettigheder og muligheder ville den enkelte have opnået, hvis han eller hun havde stået alene uden et stærkt, fagligt fællesskab i ryggen med ret til at forhandle en overenskomst?
Til dem, der tænker ”what’s in it for me?”, kan jeg kun komme med en opfordring. Lad os vende den rundt og i højere grad spørge: Hvad er det for et fremtidigt arbejdsliv, vi skaber for den næste generation, og hvordan kan vi sikre, at også DE får nogle goder, som vi andre end ikke har i dag?
Jeg har stor forståelse for, at de aktuelle kriser, der skyller ind over verdenssamfundet, påvirker alle borgere, som er nødt til at vende og dreje deres husholdningsbudgetter. De skal finde midler til at betale både bolig, vand, varme, mad og tøj, men i overvejelserne bør også indgå, at vi har en forpligtelse til at sikre et godt arbejdsliv og en mere sikker fremtid for vores børn og unge. De kæmper blandt andet med stress, angst og en forståelig miljøbekymring.
Det er endnu et godt argument for at styrke den danske model, hvor og når vi kan.
For også her vil modellen være det fælles værktøj, der kan sikre stabilitet og holdbare løsninger. Også for de unge, når de møder arbejdsmarkedet.
Vi skal bære den danske model med og kigge fremad på det, som kommer til at ske, og som alle vælgere kan være med til at præge. Dit kryds er med andre ord med til at skabe fremtidens arbejdsmarked for dine og mine børn.
De overenskomstbærende fagforeninger har i over 100 år taget ansvar. Kæmpet for arbejdstagerne. Søgt dialog. Samarbejdet med politiker- og arbejdsgiverside. Knoklet for overenskomster med tydelige arbejdstager-fingeraftryk.
Det arbejde skal fortsættes, og når vi skal til stemmeurnerne vil jeg derfor gerne opfordre til, at vi ikke kun kigger bagud og fokuserer på det, som er sket. Vi skal bære den danske model med og kigge fremad på det, som kommer til at ske, og som alle vælgere kan være med til at præge. Dit kryds er med andre ord med til at skabe fremtidens arbejdsmarked for dine og mine børn. Mine børns fremtidige arbejdsliv er mit medlemskab i en OK-fagforening værd – er dine?