Konfliktretten bliver taget i brug, når discount-overenskomster dikterer vilkårene på en arbejdsplads, og ledelsen ikke vil gå i dialog med fagforeningen om at forbedre dem.
Det er desværre tilfældet hos virksomheden Davidsen Landbrug. Derfor har 3F de seneste måneder blokeret virksomheden og varslet sympatistrejke mod mælkeproducenten.
Sagen om konflikten mellem Davidsen Landbrug og 3F skal for arbejdsretten den 17. november.
Konflikten er i øjeblikket suspenderet, mens Arbejdsretten behandler sagen. Det ændrer dog ikke ved, at sagen fortsat skaber stor debat.
Vi skal ikke acceptere svage overenskomster
Flere borgerlige politikere har stået i kø med selfiestangen for at forevige deres sympatierklæringer til Davidsen Landbrug. Fælles for dem er, at de mener, at 3F er gået for vidt. De sår tvivl om brugen af konfliktretten over for virksomheder, der allerede har en overenskomst.
Ja, Davidsen Landbrug er dækket af overenskomsten mellem KA og Krifa. Men det er en markant ringere overenskomst med væsentligt dårligere vilkår end den, som 3F og GLS-A har indgået, og som normalt dækker landbruget.
Uden konfliktretten er den danske model ikke meget værd.
Det er en fast del af KA’s overenskomster, at parterne fraskriver sig retten til at iværksætte kollektive kampskridt som strejke eller lockout. Det vil visse politikere nu også afholde fagforeninger fra, hvis en virksomhed har en overenskomst.
Senest har Frida Bruun, folketingsmedlem for Moderaterne, meldt sig ind i koret af stemmer, som både støtter den danske model, men samtidig kalder konfliktretten en gråzone, der skal diskuteres. Det er meget selvmodsigende. For retten til at strejke og blokere en arbejdsgiver er ikke en gråzone. Konfliktretten er en af grundstenene i den danske model.
Konflikter skal løses af arbejdsmarkedets parter
Konflikter er både dyre og besværlige for begge parter. Netop derfor skaber de et incitament til at forhandle sig frem til et resultat, der er fair og afbalanceret, så arbejdet kan genoptages.
Derfor handler denne sag om langt mere end én virksomhed.
Hvis fagforeninger afskæres fra at bruge konfliktretten over for virksomheder, der vælger svagere overenskomster, bliver konsekvensen et kapløb mod bunden. Det rammer medarbejderne, men også de virksomheder, der konkurrerer på ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Derfor bekymrer det mig, når politikere vælger side i en konkret arbejdskonflikt uden at forstå de mekanismer, der holder den danske model sammen.
Politikere skal naturligvis blande sig i arbejdsmarkedspolitikken. Men de bør lade arbejdsmarkedets parter løse de konkrete konflikter med de redskaber, som modellen bygger på.
Man kan ikke på den ene side hylde den danske model og på den anden side fordømme konfliktretten, bare fordi det er ubekvemt, når den tages i brug. For uden konfliktretten er den danske model ikke meget værd.
Dette debatindlæg er bragt i Sjællandske og på Sn.dk den 10. juli 2026: Formand: – Tvivl om konfliktretten er et angreb på den danske model – Sjællandske Nyheder
