Med digitale bannere på landets store mediewebsites, ikke mindst LinkedIn og Facebook, markedsfører vi HK's kollektive lønforsikring fra 18. januar til 7. februar.

Vi kører i denne kampagne videre med vores hjemmeside, som vi denne gang har udbygget med fire fortællinger om medlemmer, der føler sig tryggere, fordi de har en lønforsikring. Siden hedder www.hk.dk/loenforsikring og er helt central for kampagnen og for dig, der hurtigt vil orientere dig omkring lønforsikringen.

Her fra HK Privat ønsker vi at give dig som tillidsrepræsentant en større viden om lønforsikring, så du bedre kan gå i dialog med dine kolleger og forhåbentlig også bruge det organiserende. Vi håber derfor, at du har mulighed for at deltage i et kort digitalt kursus onsdag den 10. februar klokken 10.00 til 11.30 via Teams.

På dette Teamsmøde vil faglige sagsbehandlere Anna Maria Olsen og Mia Faaborg Sass fra sektoren gennemgå de vigtigste elementer i lønforsikring for HK Privat. Hvis du har særlige ønsker til gennemgangen, må du gerne give besked i forbindelse med din tilmelding, så vi kan få tilrettelagt undervisningen.

Tilmelding senest den 5. februar 2021 til organiser.imi@hk.dk

Lige efter tilmeldingsfristen får de tilmeldte tilsendt link til deltagelse i mødet.