Tillidsrepræsentant Sørine Vetter Jørgensen fra Novonesis fortalte om de udfordringer, der knytter sig til, at hendes kolleger er performancelønnede. Foto: Mark Knudsen.

”Laver du også skjult arbejde?”, lød den lettere ledende overskrift på oplægget til det gruppearbejde, deltagerne på afdelingens ordinære generalforsamling den 28. februar blev sat til at udføre bordvis.

Deltagernes opgave var at beskrive situationer, hvor de ”arbejder gratis” – for eksempel ved ikke at registrere overarbejde – og da øvelsen var overstået efter en 20 minutters tid, havde IMI-formand Pelle Sværke Sommerlund ikke svært ved at finde folk, der ville tage ordet i opsamlingsrunden. Emnet ”gratis arbejde” havde tydeligvis vakt genklang ved bordene.

Mikrofonen havnede først hos Mia Rytter Lindgaard, der er tillidsrepræsentant på Novonesis i Bagsværd. Hun gav flere eksempler på, hvornår hendes kolleger arbejder, selv om de egentlig ikke burde.

- Vi har tilkald på vores frysere – altså alarmer, der går i gang. Det kan betyde, at folk bliver forstyrret i deres frokostpause og kaldt ud i laboratoriet. Vi har også kollegaer, der har det med at møde ind i weekenden, uden deres leder ved det, for lige at gøre noget klar, så den kommende uge bliver lettere, fortalte Mia Rytter Lindgaard.

- Samtidig har vi en kultur, hvor mange kolleger misforstår flex og fleksibilitet. Vi har omkring 400 kollegaer på vores lønaftale, og de har tilsammen nul timer i overarbejde. Der er et eller andet her, der ikke stemmer.

Farlig flex


Da tillidsrepræsentant Trine Hartvig fra Officeklubben på Novo Nordisk kort efter fik ordet, underbyggede hun Mia Rytter Lindgaards pointer.

- Vi oplever i forlængelse af det, Mia siger, at rigtig mange af vores kolleger bruger deres flexskema til decideret overarbejde. De tænker ikke over, at når de bare taster det på flexen igen og igen, så bliver de kun betalt 1:1 for at arbejde over. Var deres ekstra tid derimod blevet registreret som overarbejde, ville de få 50 % eller 100 % oveni. Jeg tror, det er en kulturel ting. Både for os administrative og hos laboranterne, sagde hun. 

Trine Hartvig fortalte, at mange kolleger, der på denne vis havde kørt overarbejde ind over flexen, fik sig en grim overraskelse i forbindelse med masseafskedigelserne på Novo Nordisk sidste år. 

- Mange blev overraskede over, at flextiden blev nulstillet i forbindelse med deres opsigelse. Det syntes jeg jo var mega ærgerligt, fortalte Trine. 

Start på større snak


Pelle Sværke Sommerlund tog ordet for at følge op:

- Jeg synes, det bliver tydeligt, at vi skal se nærmere på det her med flex versus overarbejdsbetaling. Når der ligger nogle helt klokkeklare rettigheder i vores overenskomst, er det jo tudetosset, at vi bare ikke forvalter dem godt nok ude på vores arbejdspladser, sagde han.

- Det her er startskuddet på noget, vi skal have en større snak om: Hvordan kan vi prøve at ændre den kultur, vi har på vores egen arbejdsplads i forhold til at få de rettigheder, vi faktisk har sikret os? 

Flere tog nu ordet og talte om problematikken med, at folk tjekker mails i deres fritid uden at registrere det som arbejdstid.

- Vi tjekker mails uden for arbejdstiden, så man lige er klar, når man møder ind, sagde Jane Kensø, laborant på AGC Biologics, mens folk nikkede samtykkende rundt omkring i salen. 

Performance vs. solidaritet


Tillidsrepræsentant Sørine Vetter Jørgensen fra Novonesis brugte sin taletid på at påpege problemet i, at hendes laborantkolleger er performancelønnede: 

- Det er en faktor, der medvirker til, at folk arbejder lidt ekstra. Når de så skal have deres lønforhøjelse, håber de på, at de får en lidt større bid af kagen, sagde hun.

Kommentaren motiverede Pelle Sværke Sommerlund til at tage ordet igen:

- Det rammer jo hovedet på sømmet. Mange af vores faggrupper er performancelønnede, og det bryder jo solidariteten. Jeg ved godt, vi næppe kan trække performanceløn tilbage, men jeg synes, det er et vigtigt input, som vi skal have med i vores overvejelser, sagde han 

Freelancer Camilla Koppel satte ord på, at det kan være svært at kræve sin ret – også selv om man ved, at man burde:

- Jeg har aldrig fået overarbejdsbetaling til trods for, at jeg har arbejdet under overenskomster, hvor min gennemsnitlige arbejdstid skulle være 37 timer. Når jeg havde arbejdet over, skulle jeg jo egentlig bede om fri bagefter, men det syntes jeg var supersvært. Også selv om jeg altid har tidsregistreret, netop for at holde styr på min arbejdstid, sagde hun. 

- Jeg har ofte været projektansat, ligesom jeg tror, mange bliver efterhånden. Når man kun er ansat to-tre år, får man et endnu større behov for at vise, at man er dygtig og en god arbejdskraft, der er værd at fastansætte.

Opfordring til fællesregistrering


Snakken bevægede sig på dette tidspunkt naturligt over i registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid, som det siden 2024 har været arbejdsgivers ansvar at sørge for. En opgave, der mange steder bliver løst ved at præregistrere alles arbejdstid, hvorpå medarbejderen så selv skal registrere afvigelser.

- Vores arbejdstid er forudregistreret. Og det er vanvittig besværligt at gå ind at ændre sin reelle arbejdstid bagefter, sagde for eksempel Jess Preben Nielsen Bang, der er tillidsrepræsentant på KMD.

- Jeg tror, det ville kunne rigtig meget, hvis man aftalte med kollegerne i afdelingen, at nu prøver vi alle sammen at notere alle afvigelser, opfordrede Pelle Sværke Sommerlund.

- Det gælder både på arbejdspladsen, og hvis man sidder søndag aften og forbereder mails. Man kan godt føle, man går i små sko, hvis man går og registrerer otte minutters overarbejde, eller hvad det nu kunne være. Men på vores sidste klubbestyrelsesweekend blev det tydeligt, hvor systematisk mange arbejder ekstra. Lægger man 10-15 minutter gratis om dagen, bliver det jo til en hel times arbejdstid på en uge, sagde han, inden han rundede af:

- Jeg kan i hvert fald se to-tre meget konkrete håndtag, vi kan kigge på. Måske skal vi alle sammen blive lidt klogere på at kunne forklare vores kolleger, hvad der ligger i flexbegrebet, og hvor grænsen går i forhold til overtidsbetaling. Der er også noget at dykke ned i i forhold til præregistreringen af arbejdstid. Det her er emner, vi kommer til at tage op og arbejde med løbende.