Danskerne holder aktivitetsniveauet højt og bevarer i stigende grad formen som ældre. Blandt andet derfor er der en øget efterspørgsel efter 'det grå guld'. Foto: Mostphotos
OK21-forhandlingerne på det statslige område er efter et hektisk forløb kommet på plads i den forløbne weekend. En fritvalgsordning inspireret af den private sektor udgjorde et af de centrale krav for lønmodtagerne – en sådan ordning blev dog skudt totalt ned af arbejdsgiversiden med skatteminister Morten Bødskov (S) i spidsen.
Men det lykkedes for HK Stats forhandlere og formand Rita Bundgaard at hente et forlig hjem, der over de næste 3 år giver lønstigninger til alle på i alt 4,42 procent. Dermed skulle købekraften for de statsligt ansatte være sikret.
Derudover blev der under et andet forhandlingspunkt taget hul på et af de områder, som indtil nu har været en mulighed og ikke en ret for de statslige ansatte - seniorordninger. Forhandlerne sikrede HK Stats medlemmer en fremtidig seniorbonus på 0,8 procent til medarbejdere på 62 år eller derover. Den ordning kan konverteres til to fridage ekstra årligt eller mere i pension.
LÆS OGSÅ: Forlig sikrer reallønnen
Belønningen til seniorer ved OK21 har fra begge parters side helt klart til hensigt at gøre staten som arbejdsplads mere attraktiv for seniorer. Men den nye bonus får ikke alle til at tage flere år på arbejdsmarkedet.
Ødelæggende forskelsbehandling
- Jeg er helt med på, at det er svært at forlange mere i løn rent generelt under et coronaramt OK21. Men den forsigtige åbning på en seniorordning er for dårlig, og to ekstra fridage årligt får ikke mig til at blive ekstra tid på arbejdsmarkedet, siger laborant på Statens Serum Institut, SSI, Gitte Ingerine Jensen.
Den 64-årige laborant mener, det er helt på sin plads, at der gøres noget ekstra for børnefamilier, og hun synes, det er fint med flere omsorgsdage til yngre ansatte med børn.
- Men jeg mener ikke, vi som næsten-pensionister honoreres godt nok. Jeg har arbejdet 40 år her på stedet og har opbygget stor viden og erfaring, mens jeg sjældent misser en arbejdsdag. Alligevel bliver jeg tilsidesat ved nye lønforhandlinger på SSI, siger Gitte Ingerine Jensen.
Hun vil ikke direkte kalde det aldersdiskrimination. Men hun ser den form for forskelsbehandling som ødelæggende, hvis man vil holde på de ældre medarbejdere, som er produktive og kender til virksomheden.
- Jeg vil da gerne belønnes som de andre dygtige medarbejdere. Bare påskønnes for det gode arbejde, jeg leverer. Det gælder også, hvis jeg skal blive længere på arbejdspladsen, for jeg har motivationen og bliver gerne nogle ekstra år. Men jeg skal kunne se en fordel ved at blive, siger Gitte Ingerine Jensen.
”En god begyndelse”
En undersøgelse blandt HK Stats medlemmer i december viser, at 48 procent af medlemmerne vil overveje at blive længere tid på arbejdsmarkedet, hvis de får mulighed for flere fridage, mens 25 procent kan lokkes til at blive på jobbet, hvis der indføres mere fleksible arbejdstider. Samtidig kan kun hver tredje i undersøgelsen svare bekræftende på, at deres arbejdsplads har en seniorordning på plads, mens hele 43 procent ikke ved, om der er aftalt en ordning.
LÆS OGSÅ: Minipension på vej til at blive lagt i graven
Måske netop af de ovennævnte årsager siger 55 procent af de adspurgte da også, at de ikke forventer at arbejde efter den planlagte pensionsalder, mens 13 procent gerne vil fortsætte med at arbejde, som politikere og arbejdsmarkedsforskere også opfordrer seniorerne til.
Overassistent i Fiskeristyrelsen i Kolding, Bo Ribeiro Da Silva Aaborn, kalder den nye seniorordning for statens ansatte for ”en god begyndelse”, men han jubler heller ikke over den bonus, som denne gang er blevet forhandlet hjem.
”Det er noget for noget”
- Hvis jeg stod foran min pensionering om et par måneder og skulle vurdere, om to ekstra fridage var nok til at få mig til at blive flere år på arbejdspladsen, så ville det blive et ’nej tak’. Der skal mere til, før jeg vil love mine sidste gode år væk uden at have bedre styr på, hvad jeg egentlig får. Men det er fint, at der nu er taget hul på det, så der ved næste overenskomstforhandling i staten kan blive sikret nogle bedre bonusser, større fleksibilitet og mere frit valg, siger Bo Ribeiro Da Silva Aaborn, som er 52 år og arbejder en del om natten og aftenen.
Han er generelt godt tilfreds med det overordnede resultat af OK21 for de statsligt ansatte. Midt i en coronatid, hvor staten har haft mange ekstraudgifter, har vi været i en speciel situation, hvor alle må indstille sig på, at der ikke kan blive givet alt for meget ekstra i lønningsposen, mener han. Og han har med glæde noteret sig, at tonen har virket noget bedre under forhandlingerne, end den var under OK18.
- Tiden er forhåbentlig en anden til næste forhandling. Og der vil det være endnu mere udtalt, at arbejdsgiverne er motiverede for at holde de dygtige ældre medarbejdere længere i jobbet. Så må vi også få en bedre belønning for at bruge flere år på arbejdsmarkedet, for det er ærgerligt, at vi med denne ordning ikke en gang kan matche den private ordning. Det er noget for noget: Hvis arbejdsgiverne vil have os til at blive, så skal vi have en bedre grund til det – og i det mindste selv kunne vælge, hvordan vi vil bruge vores ’gevinst’. Jeg går fx efter mere fleksibilitet og kunne godt tænke mig en kortere arbejdsuge, siger Bo Ribeiro Da Silva Aaborn.