Har du prøvet med en ønskeseddel til chefen?

Kasper Skak Nielsen sugede gode lønsamtaleråd til sig på kurset. Foto: Mark Knudsen.

- Der er kun én vinder ved en lukket lønpolitik, hvor ingen ved, hvad de andre tjener, fastslår Claus Hansen, faglig sekretær i HK it, medie & industri Hovedstaden.

Han kigger ud på deltagerne i dagens ”Sådan får du styr på lønsamtalen”-kursus, som har placeret sig med fornuftig corona-afstand mellem sig. Det er en sen mandag eftermiddag i maj og et af de første fysiske kurser i HK Hovedstaden i lang tid.

- Og det er ledelsen, fortsætter Claus, så tal om jeres løn.

En kursist rækker hånden op og siger, at hun synes, det altid har været lidt tabu at tale om løn. Også når man bare er blandt kolleger.

Claus giver hende ret. Det kan være, at kulturen ikke er til at tale om det, siger han og kommer med et forslag:

- En måde at tænke det på kan være, at nogen skal starte med at tale med om det. Og så skal man jo se det som noget, man faktisk gør for at hjælpe hinanden med at få mere i løn, siger han.

Ønskeseddel på forhånd

På forreste række sidder en jakkesætklædt Kasper Skak Nielsen og tager noter på sin iPhone. Til daglig er han ansat på Krak, hvor han foruden at rådgive små og mellemstore virksomheder i onlinemarkedsføring også er tillidsrepræsentant. En af grundene til, at han har meldt sig til dagens lønforhandlingskursus, er netop en ambition om at få kollegerne til at tale mere løn.

- Jeg synes, jeg som tillidsrepræsentant har et ansvar for, at man får talt noget mere om løn, fortæller han.

- Jeg synes i det hele taget, det er vigtigt, at jeg kan give input til mine kolleger. Det at forhandle løn opfattes meget forskelligt blandt dem, og nogle er nærmest tilfredse med at få et skulderklap. Det vil jeg gerne være med til at ændre på. Og jeg kender ikke til, at der er blevet givet nogen lønstigninger, uden at folk har forhandlet for det.

Da Claus lidt inde i kurset lufter den mulighed, at man kan sende ønsker til sin leder inden selve lønsamtalen, spidser Kasper ører.

”Send ønsker på forhånd, og tilføj nogle ord til lønstigningen, inden at man går til selve lønforhandlingen”, noterer han på sin telefon.

Claus uddyber over for deltagerne:

- Det kan være en rigtig god idé at sende sine ønsker på forhånd. For eksempel hvis ens leder skal budgettere med lønstigninger for en afdeling på 20-25 mand. 

En deltager fortæller, at hun har gjort netop dette med stor succes. Hvorpå en anden deltager fortæller, at hun har gjort det samme – men med det resultat, at hun kom ind til en leder, der var sur på hende. Claus opsummerer kort efter:

- Vi er alle sammen her forskellige, og det er alle dem, vi forhandler med også. Derfor vil alle forhandlinger også altid være forskellige.

Ikke for alle

Kasper er dog begejstret for idéen. Da vi efter kurset tager en snak om, hvad han har fået med derfra, er den det første, han nævner.

- Hvis man skriver sin ønsker inden, så det ikke kommer som en overraskelse for ens leder ved selve lønsamtalen, tror jeg, at det gør samtalen lidt mere ufarlig for mange. Det tænker jeg, at jeg vil tage med tilbage til mine kolleger, siger han.

Ligesom der er forskel på forhandlinger, er der også forskel på forhandlere, og selv regner Kasper faktisk ikke med at gøre brug af teknikken.

- Jeg ville ikke selv gøre det sådan. Men en ting, jeg derimod tog med mig, var et råd om at skrive et lille referat efter lønsamtalen og få en kvittering fra chefen på det. Jeg har selv begået den fejl for nogle år siden ikke at følge op. Til samtalen havde jeg bedt om et bestemt beløb, og min chef havde spillet ud med et andet, og så var vi landet nøjagtig midtimellem. Da jeg så fik lønstigningen, havde min leder husket forkert, så jeg fik mellemtingen mellem hendes udspil og det, vi var landet på, fortæller han. 

- Jeg endte med at få det rigtige. Men det kunne have været undgået, hvis jeg havde taget et lille referat.