340 ansøgninger, 3 samtaler og 0 job

Lene Hartmann Jensen har kun været ledig halvandet år i løbet af sit arbejdsliv, men som +60 har hun svært ved at finde det næste job. Foto: Lisbeth Holten

Trods årtiers erfaring med bogholderi, løn og medlemsservice. Stillingsopslag, der har passet som fod i hose til hendes kompetencer. Og energi og gåpåmod, der stråler ud af det imødekommende ansigt, er det efter halvandet års jobsøgning endnu ikke lykkedes 62-årige Lene Hartmann Jensen at finde et job.

- Jeg er ingen jobshopper, men har været en stabil arbejdskraft gennem hele mit arbejdsliv. Der er ingen tvivl om, at det er min alder, der er den store hæmsko, siger hun.

Haven til den etplansvilla i Greve Syd, hun bor i sammen med sin mand, er mere velpasset end de fleste på den stille villavej. I haven står cykler, og der ligger plastiklegetøj og vidner om mange timers leg. Selv om hun nyder den ekstra tid med børnebørnene og ekstra gåture ved den nærliggende strand med sin 15 år gamle golden retriever, så var det ikke sådan, hun havde forestillet sig tilværelsen skulle se ud her i begyndelsen af 60’erne.

Lene Hartmann Jensen kom i lære som kontorassistent i 1978. Siden har hun arbejdet to årtier i Rigspolitiet og en årrække i blandt andet Dansk Erhverv, Danske Bedemænd og på en sprogskole. I 2017 fik hun job i en virksomhed, der laver løn for andre firmaer. Det var også her, hun troede, hun skulle slutte sin karriere, når hun engang skulle på pension.

Men i december 2019 blev hun og en kollega opsagt, da en del af det arbejde, de sad med, blev flyttet til Litauen. Før hun blev afskediget, har Lene Hartmann Jensen sammenlagt i sin karriere kun været ledig i halvandet år.

- Derfor tænkte jeg også, at jeg havde job igen inden for tre måneder. Jeg var kun 60 år på det tidspunkt og havde mange år på arbejdsmarkedet endnu. At jeg skulle gå ledig endnu, havde jeg ikke i min vildeste fantasi drømt om, siger hun.

Læs også: Nu bliver det forbudt at screene for alder i ansøgninger

Mange timers jobjagt om ugen

Dagligt tjekker Lene Hartmann Jensen både Jobindex og Ofir for nye jobopslag. Stepstone og Jobnet bliver også tjekket ofte, ligesom hun både har taget LinkedIn og Facebook i brug i sin jobsøgning. Flere gange har hun også gjort brug af HK’s Karrieretelefon til at gøre både cv’er og ansøgninger endnu skarpere.

Når børnebørnene kommer forbi om eftermiddagen og laver lektier, tænder Lene Hartmann Jensen igen computeren og skriver ansøgninger og tilpasser cv’er. Hun bruger hurtigt tre timer pr. ansøgning, fortæller hun.

- Der har været et par jobopslag, hvor jeg har tænkt, at det var ligesom at læse min jobbeskrivelse. Alligevel har jeg bare fået et generelt svar om, at stillingen var besat til anden side. Det skulle da være mærkeligt, hvis der er så mange, der søger job, der kan lige præcis det samme som mig, siger hun.

- Nogle gange tvivler jeg på, at mine ansøgninger overhovedet bliver læst. Og selv i de tilfælde, hvor de gør, vil de jo kunne se, hvor længe det er siden, jeg blev udlært, konstaterer hun.

I skrivende stund har Lene Hartmann Jensen sendt 340 ansøgninger afsted, siden hun blev ledig i december 2019. Som antallet antyder, har der været nok af jobopslag at gå ud fra, og hun har søgt bredt inden for stillinger som medlemssekretær, lønkonsulent, kontorassistent og receptionist.

Ud over sin lange erfaring ser Lene Hartmann Jensen det også som en klar styrke, at hun i dag er langt mere rolig og hviler mere i sig selv end tidligere. Arbejdsgiverne behøver heller ikke frygte, at hendes fysik gør, at der er opgaver, hun ikke kan løse, eller at hun har mange sygedage.

- Jeg hopper gladeligt i trampolin, siger hun og vender blikket mod haven, hvor stellet til en stor trampolin står. Alligevel er det kun blevet til tre jobsamtaler. Ellers har hun kun modtaget standardsvar med afslag - i nogle tilfælde har hun endda slet ikke fået svar.

Læs også: Jette opgav at få fast job og blev selvstændig

Alder har fyldt ved få samtaler

Lene Hartmann Jensen nævner aldrig selv sin alder i hverken cv eller ansøgning. Til gengæld er det stort set altid obligatorisk, at man skal skrive sin alder i den formular, der skal udfyldes, når man uploader sin ansøgning elektronisk på en given virksomheds hjemmeside.

Ved den seneste samtale havde intervieweren, ved hvad Lene Hartmann Jensen opfatter som en fejl, ikke fået de data. Til samtalen blev hun derfor direkte spurgt til sin alder.

- Da jeg siger, jeg er 62, siger intervieweren straks ”så har du jo ret til seniordage”. Det var egentlig ikke noget, jeg selv overhovedet havde tænkt over. To dage efter får jeg så at vide, at de var gået videre med en anden kandidat, siger hun.

Samme oplevelse havde hun til en af de andre samtaler, hun var til, efter at være blevet kontaktet på LinkedIn af et firma, der syntes, hendes profil så spændende ud. Heller ikke her fremgår Lene Hartmann Jensens alder.

Det er så aldersdiskriminerende, at man skal sidde og skrive, hvor gammel man er. Lene Hartmann Jensen

- Da jeg var til samtale, spurgte de direkte om min alder. Det var ikke noget, der derefter fyldte i samtalen. Efterfølgende fik jeg så at vide, at det alligevel ikke lige var min profil, de søgte, siger hun.

- Så nu står jeg så stadig her. Jeg har søgt mere end det, jeg skulle, fordi jeg har forsøgt at søge alt det, der kunne være noget. Jeg vil rigtig gerne finde et job. For jeg er slet ikke færdig med at arbejde endnu, fortsætter hun.

Lene Hartmann Jensen er derfor også tilfreds med, at det snart bliver ulovligt for virksomheder at spørge til alder, når man uploader sin ansøgning. For så vil virksomhederne - forhåbentlig - i det mindste åbne hendes cv og ansøgning, så det fremover bliver til lidt mere end tre samtaler på halvandet år.

- Det er så aldersdiskriminerende, at man skal sidde og skrive, hvor gammel man er. Nu er jeg fra 1959, så det skriver jeg selvfølgelig. Men jeg har da tænkt tanken, om der er nogen, der måske skriver noget andet i det felt for at få chancen og komme i betragtning, siger hun.

 

Mange år endnu på arbejdsmarkedet 

Mens børnebørnene og havearbejdet har holdt hende i gang det seneste halvandet års tid, er hun nu ved at være der, hvor der skal til at ske noget nyt.

- Jeg går jo lidt bare og venter og venter og venter, og så vil det også snart være dejligt med en normal løn, så jeg igen kan gøre lidt flere ting, siger hun.

Selv om håbet om at få en fast stilling ikke er forsvundet, er muligheden for at tage seniorjob rykket tættere på.

- Jeg er ikke typen, der bare lægger mig på sofaen og har ondt af mig selv. Men jeg er desværre nok ved at være der, hvor jeg tror, at seniorjob måske bliver min mulighed for at få et job. Der kan jeg så kun blive til, jeg er 64 år, og derefter gå på efterløn, selv om jeg er nok så glad for jobbet, siger hun og konkluderer:

- Men jeg har jo mange flere år i mig endnu end det. Hvis der kommer et fedt job, bliver jeg gerne endnu længere, end til jeg er 67 år og kan gå på folkepension.