HK.dk logo

Nyhed

Årets praktikant 2021 i Dansk Laborant-Forening/HK er fundet

DL-F’s formand besøgte mandag den 1. november 2021 Eurofins, Vejen, for at overrække DL-F’s Praktikantpris til årets modtager. Årets modtager er laborant Henriette Græm Hinrichsen.

Prisen er på 5.000 kr. og blev overrakt til Henriette Græm Hinrichsen på hendes arbejdsplads: Eurofins, Vejen.  

Det var en tydeligt stolt prismodtager – men også stolt arbejdsgiver – som Susanne Bahne Hansen, formand DL-F, besøgte den første dag i november.

Prisoverrækkelsen fandt sted i forbindelse med et medarbejdermøde i Vejen, hvor også andre dele af virksomheden så med på en online forbindelse.

I LABORANTEN nr. 1, der udkommer den 25. januar, kan du læse mere om årets modtager af Praktikantprisen.

 

Har du en praktikant eller praktikantvejleder, du gerne vil indstille?

DL-F har ikke kun en Praktikantpris – men også en Praktikantvejlederpris. Begge priser uddeles én gang om året. Du kan læse mere her om indstillingsprocedurerne for DL-F Praktikantpris og DL-F Praktikantvejlederpris.