Privatansatte tandklinikassistenter kan nu se frem til en stigning i mindstelønnen på 471 kroner mere om måneden; en stigning der gælder alle løntrin.
Den månedlige mindsteløn udgør herefter:
1. års anciennitet: 23.587 kr.
2. års anciennitet: 23.707 kr.
3. års anciennitet: 23.912 kr.
4. års anciennitet: 24.127 kr.
5. års anciennitet: 24.437 kr.
- Mindstelønnen stiger hvert år i overensstemmelse med overenskomstaftalen, HK Privat har forhandlet med Tandlægeforeningen. Og de stigninger, vi forhandler, må ikke modregnes i personlige tillæg, uanset hvilken løn klinikassistenten får, siger Monica J. Hovgaard, som er faglig sekretær i HK Privat med ansvar for sundhedsområdet.
Prøv HK's løntjek
- Udover mindstelønnen skal den enkelte medarbejder skal aftale sine personlige tillæg og funktionstillæg med sin leder. Den aftalte løn skal give udtryk for medarbejderens indsats, kvalifikationer, uddannelse, dygtighed og anciennitet og stillingens indhold og ansvar, understreger hun.
Vil du have vores allerbedste råd til din lønforhandling? Hent lønguiden
Monica J. Hovgaard forklarer, at det ikke kun er mindstelønnen, der stiger. Fritvalgsordning steg den 1. marts til 7 %.
Tandklinikassistenten kan bruge pengene til:
- Forhøjet løbende pensionsindbetaling.
- Udbetaling som éngangsbeløb i det efterfølgende kalenderår.