1. marts steg mindstelønnen for både faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder i Fitness World og SATS Danmark. Timelønnen for voksne er nu på 125,90 kroner for ufaglærte og 135,15 kroner for faglærte. For unge medarbejdere under 18 år er den 67,50 kroner for ufaglærte, mens den er 77,80 kroner for dem, der er uddannede.
- Mindstelønnen skal hvert år stige i overensstemmelse med de overenskomstaftaler, HK Privat forhandle centralt fra. Så husk at tjekke din lønseddel for marts måned, siger Claus Olsen, som er faglig sekretær i HK Privat med ansvar for fitnessområdet.
Prøv HK's løntjek
- Og når du nu er i gang, så tjek også, at du har fået udbetalt 7 % af din ferieberettigede løn sammen med lønudbetalingen. Frit valgs-kronerne steg i øvrigt også 1. marts 2022 – fra 6 % til 7 %, supplerer han.
Han forklarer, at den enkelte medarbejders konkrete løn skal aftales lokalt – mellem virksomheden og medarbejderen selv.
Vil du have vores allerbedste råd til din lønforhandling? Hent vores lønguide