
Arkivfoto: Agnete Schlichtkrull.
Når borgerne fremover logger på offentlige selvbetjeningsløsninger, vil de blive mødt af MitID i stedet for NemID. Knapt et år efter, at MitID først blev introduceret til danskerne, bliver det nu standardvalget fra torsdag den 22. september.
- Overgangen til MitID sker over en længere periode, hvilket betyder, at man stille og roligt kan vænne sig til at bruge sit nye ID, samtidig med at man stadig kan bruge NemID mange steder. Nu skifter vi det automatiske loginvindue, så man først møder MitID. Med det vil vi opfordre til, at endnu flere vænner sig til at bruge at MitID, frem mod at NemID udfases, siger Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, i en pressemeddelelse.
NemID vil blive udfaset over en periode og lukker endeligt den 30. juni 2023.
Er du borgerservicemedarbejder?