Medarbejder henter mad i kantinen

Det er ikke alt, man kan få rabat på i kantinen. Arkivfoto: Colourbox.dk

Kan det forsvares, at en medarbejder køber sin Cafe Latte billigere end patienten, som står lige efter i køen.

Det var groft sagt, det spørgsmål, som Region Midtjylland ønskede et vejledende svar på fra Ankestyrelsen.

Regionen ville nemlig tilbyde medarbejdere på Aarhus Universitetshospital et personalegode i form af 10 procents rabat på mad og drikke fra hospitalets kantiner og cafeer ved at anvende deres medarbejderkort som betalingsmiddel.

Gælder ikke for sodavand og slik

Ankestyrelsen har svaret og kan ikke se problemer ved personalegodet.

I svaret hæfter styrelsen sig især ved, at et personalegode som at stille en kantineordning til rådighed med økonomisk tilskud er almindelig kutyme og accepteret.

Regionen understreger dog, at rabatordningen KUN gælder ”sunde” fødevarer – ikke sodavand, is og slik.

Andre nyheder

Kommunal Facebook-tekst blev for politisk
Er du syg nok til en sygedag?