1. april 2025 træder endnu en række forbedringer på løn og vilkår i kraft for statens ansatte som følge af overenskomsten, der blev indgået i foråret 2024. Se her, hvad det betyder for dig.

Lønnen stiger for alle

På din næste lønseddel er din løn steget med 0,41 procent. Se løntal for HK'ere i staten Lille pdf symbol

LÆS OGSÅDin løn stiger lidt mindre end ventet

Højere pensionsprocent og ny opsparingsordning

Pensionsprocenten stiger fra 15 til 16 procent. Samtidig kan du vælge, om én procent skal udbetales som løn, sættes ind på pensionen eller lægges i en ny opsparingsordning. 

LÆS OGSÅSpar op med ny ordning

Højere løn til elever over 18 år

Elever over 18 år får en lønforhøjelse på knap 4.000 kroner om året for 3. og 4. år. Samtidig får kontorelever og laboratoriepraktikanter, som fylder 25 år i løbet af deres elevtid/praktik, voksenelevløn/voksenpraktikløn fra måneden efter, de er fyldt 25 år. Se løntal for elever i staten Lille pdf symbol

LÆS OGSÅ: Højere løn og forbedringer for elever slår nu igennem

Grundlønnen løftes for lavtlønsgrupper

Grundlønnen løftes for 3 lavtlønnede grupper: Kontoransatte uden erhvervsuddannelse på løngruppe 1 og ansatte på skatteområdet, der ikke har gennemgået en erhvervsuddannelse, på løngruppe 1, og laboratorieansatte uden uddannelse til laborant på løngruppe 1 får alle et særligt lønløft.

Bedre vilkår for tillidsrepræsentanter

Tillidsrepræsentanter på geografisk adskilte institutioner, eller hvor antallet af medarbejdere i en medarbejdergruppe er større end 100, har ret til at aftale forhandling om tillidsrepræsentantstrukturen.

LÆS OGSÅLavtlønsgrupper i staten får et løft i grundlønnen

Se alle forbedringer i overenskomsperioden 2024-2026