Medlemsdemokratiet er i højsædet til HK Handels kongres.

HK Handel holder snart kongres. Det er her, du som medlem har indflydelse på, hvilken retning din fagforening skal gå de næste fire år.

I alt deltager mere end 200 stemmeberettigede delegerede. De delegerede er medlemmer af HK Handel, som er blevet valgt i de enkelte lokalafdelinger.

Valg af formand og sektorbestyrelse

På kongressen skal der bl.a. vælges en formand for de næste fire år. Ved sidste kongres i 2021 blev Mette Høgh valgt som formand for første gang. Hun genopstiller til formandsposten. Indtil videre er der ingen modkandidater.

Derudover skal der vælges fem repræsentanter til HK Handels sektorbestyrelse. Der vælges repræsentanter fra dagligvareområdet, specialvareområdet, kontorområdet og lagerområdet.

I alt består HK Handels sektorbestyrelse af 21 medlemmer:

  • En forbundssektorformand
  • Syv afdelingssektorformænd
  • Otte bestyrelsesmedlemmer udpeget af afdelingerne
  • Fem kongresvalgte bestyrelsesmedlemmer

HK Handels retning de næste fire år

På kongressen bliver HK Handels målprogram for den næste kongresperiode også vedtaget. Målprogrammet er det, som HK Handel skal arbejde for i de næste fire år.

Det kan være mål for faglige fællesskaber på arbejdspladserne, efteruddannelsesmuligheder, arbejdsmiljøet i handelsbranchen, uddannelse af tillidsrepræsentanter, indgåelse af overenskomster med nye virksomheder m.m.

HK Handels kongres bliver holdt fra søndag 11. maj til tirsdag 13. maj i Kolding. Du kan bl.a. finde målprogram og læse mere om kongressen her.