Tillidsrepræsentant på Aarhus Universitet Søren Dam mener, at der er afsat alt for få penge til HK'ernes lokale lønforhandlinger. Privatfoto.
Begrebet Ny Løn så dagens lys i 1997 efter at være blevet vedtaget ved de offentlige overenskomstforhandlinger året før. Mindre anciennitet og mere løn baseret på din funktion, kompetencer og de resultater, du leverer bag pulten. Af samme årsag skulle en større del af hyren aftales lokalt.
LÆS OGSÅ: Heftig OK26-debat på HK Stats sociale medier: Ny Løn fungerer ikke!
Virkeligheden har dog vist sig at være en anden et par årtier senere. Efter 11 år som TR for HK’erne i Administrationscenter Health på Aarhus Universitet, er Søren Dam klar til at smide Ny Løn på bålet. Det fungerer stik imod hensigten, fordi der er alt for lidt at forhandle om, siger han:
- Universitetsledelsen afsætter ikke penge nok til den lokale løndannelse, til at vores medlemmerne bliver honoreret for den erfaring, de bygger op, eller når de kommer hjem med flere kompetencer fra efteruddannelse. Der må være en bedre måde at gøre det, hvor erfaring og kompetencer bliver belønnet, siger han.
Skuffede HK’ere og bagbundne chefer
Dermed taler han ind i det, som mange medlemmer, tillidsfolk samt HK Stat-bestyrelsesmedlemmer og formand Heidi Juhl Pedersen også har udtryk i forbindelse med udtagelsen af de specielle krav til HK Stats organisationsaftale med staten.
Det er en skuffet Søren Dam, der er gået hjem fra de lokale lønforhandlinger på Aarhus Universitet de sidste par gange. Ikke mindst, fordi han af erfaring ved, at HK’erne ikke er tilfredse med puljens størrelse.
- Medarbejderne er skuffede over, at der ikke er mulighed for at blive belønnet, for det var det var netop dét, man lagde op til med Ny Løn for over 20 år siden. De sidste par gange har ledelsen kun lagt 0,5 procent af lønsummen, dog 0,8 procent senest, ud til de lokale lønforhandlinger. Det er ikke nok. Den skal som minimum ligge på 1 procent, påpeger Søren Dam.
På Aarhus Universitet er det den øverste ledelse, der bestemmer, hvad der er at forhandle om. Det er ifølge Søren Dam heller ikke altid gunstigt for nogen af parterne, at en ledelse på et så stort universitet langt væk fra de lokale forhold udlægger de sørgelige rester:
- Når jeg forhandler med administrationschefen, så oplever jeg, at cheferne er bundet på hænder og fødder af det meget lille beløb, der er lagt i puljen. De vil gerne belønne og fastholde de medarbejdere, der har bygget flere kompetencer på, fortæller Søren Dam.
Ledelsen vil holde udgifterne nede
Gennem sin FTR har Søren Dam forsøgt at råbe ledelsen op i universitetets hovedsamarbejdsudvalg. Men tilbagemeldingen går på, at især de lønførende allerede får rigeligt.
Det er naturligt, at hvis man gennem mange år i jobbet har opbygget meget erfaring og taget meget efteruddannelse, så har man flere kompetencer at byde ind, og så skal der være en gulerod i den anden ende. Det er grundtanken i Ny Løn, men man er mere optagede af at holde udgifterne nede, oplever han.
LÆS OGSÅ: HK Stat udtager de specielle krav: Hårde ord om ny løn
På den baggrund støder han også på kolleger, der har svært ved at se incitamentet til at tage på efteruddannelse og lægge en ekstra indsats:
- Jeg kan godt forså, at man tænker sådan, når man ikke bliver belønnet. Men for at gøre os gældende på et statsligt arbejdsmarked, hvor der bliver skåret ned og ligeledes er konkurrence om opgaverne fra andre faggrupper, er vi nødt til at holde os skarpe og bygge på, hvor vi kan, lyder Søren Dams opfordring.
Ny Løn puster til gamle gløder
Før det dengang højt besungne Ny Løn vandt indpas, steg lønnen primært med afsæt i medarbejdernes anciennitet. Det gør den stadig for akademikerne, oveni at de også har en pulje til de lokale lønforhandlinger, fortæller Søren Dam.
Dermed opstår der er en ulighed, når akademikerne kan forhøje gagen fra to krukker, mens HK’erne kun kan få fra de sparsomme midler ved de lokale lønforhandlinger.
- Nogle AC’ere laver præcis det samme som HK’erne på Administrationscenter Health, bare til en anden hyre. Både indenfor sagsbehandling i studieadministrationen og indenfor økonomi, er det noget, jeg oplever. Det gør det sværere at få en større pulje, når andre kan få to steder fra, siger han.