Tom Ingvardsen Fotografi (C)

Overenskomstfornyelsen i 2018 endte i forligsinstitutionen og var tæt på en konflikt, der dog blev undgået. Foto: Tom Ingvardsen Fotografi (c)

 At blive ramt af arbejdsgivernes lockout eller at skulle ud i en varslet strejke er såkaldte ”kampskridt”, som altid er mulige ved forhandling om overenskomster under den danske model. Det samme gælder metoder som blokade og boykot.

Når en overenskomst er udløbet, er der ikke fredspligt, før en ny overenskomst er indgået. De nævnte former for handlinger er altså ikke ”overenskomststridige” eller imod ånden i Hovedaftalen på arbejdsmarkedet.

I den forbindelse kan du som medlem af HK Kommunal have spørgsmål om fx løn og konfliktstøtte, ferie, efteruddannelse, barsel, bibeskæftigelse osv. En del spørgsmål bliver besvaret i en ny guide til medlemmerne på HK’s hjemmeside.

Den består en lynguide med otte punkter, som alle skal være særligt opmærksomme på, og en omfattende, men alligevel overskuelig FAQ med besvarelse af 33 spørgsmål.

I tilfælde af konflikt bliver guiden suppleret med oplysninger om, hvordan man skal forholde sig på første konfliktdag, og den bliver i øvrigt opdateret efter behov. 

Følg med OK26-forløbet i HK Kommunal.