OK26: Se din færdige overenskomst

Protokollater

Forlig på kommunernes område:

Forlig på regionernes område:

 

Sådan forløber OK26

De næste mange måneder er der en række vigtige tidspunkter, der har stor betydning, når du skal have en ny overenskomst.
Få overblikket her. 

September: Kollegakaffe

Frem til den 19. september holder vi kollega-kaffe og dialoger på arbejdspladserne om OK26 med fokus på, hvad der er vigtigt i dit arbejdsliv lige nu. 

Deltag i debatten

September - oktober: Vi samler op

Fra september til oktober samler vi op på alle de inputs, der er kommet. Noget skal tages videre med i overenskomstforhandlingen. Andet kan kræve andre indsatser. Den 21. oktober udtager vi i HK Kommunal de krav, der skal med i forhandlinger på baggrund af de indsendte input og forslag til krav fra jer som medlemmer. 

November - december: Krav

Vi koordinerer de generelle krav med de andre organisationer i Forhandlingsfællesskabet. Den 16. december vedtager Forhandlingsfællesskabet de generelle krav. 
I december udveksler vi krav med de kommunale (KL) og regionale (RLTN) arbejdsgivere. Det er både de generelle krav og de specielle krav, som omhandler HK Kommunals egne overenskomster og aftaler.

Januar - februar: Forhandlinger

I januar og februar forhandler vi med arbejdsgiverne. Det gælder både forhandlinger om de generelle krav, hvor HK Kommunals formand, Lene Roed, forhandler sammen med formænd fra andre faglige organisationer, og de specielle forhandlinger, hvor HK Kommunal selv forhandler med KL og regionerne.
Vi forhandler frem mod, at vi sidst i februar kan indgå forlig på alle områder. 

Marts - april

Du skal som medlem af HK Kommunal stemme om resultaterne. Hvis både medlemmerne og arbejdsgiverne siger ja, træder de nye overenskomster i kraft den 1. april 2026.

Din overenskomst er mere end 117.000 kr. værd om året!

Overenskomsten har betydning for hele dit arbejdsliv