Løn regioner

OK26 – overenskomsten for de kommende tre år – er nu vedtaget af et stort flertal af HK Kommunals medlemmer. Dermed er det slået fast, hvornår de generelle lønstigninger udløses, og hvor store de er.

De første regulering af lønnen er med 2,4 procent den højeste i overenskomstperioden. Hvornår lønsystemerne er klar til at bruge de nye satser, er lidt usikkert, men her er stigningerne for de ansatte i regionerne:

  • 1. april 2026: 2,4 %
  • 1. oktober 2026: 0,7 %*
  • 1. oktober 2027: 0,66 %*
  • 1. april 2028: 1,76 %
  • 1. oktober 2028: 0,72 %*

* 1. oktober i de tre overenskomstår udmøntes der derover et resultat af reguleringsordningen, der sikrer en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i forhold til det private arbejdsmarked.

Ud over de generelle lønstigninger får du også 1 procent ekstra til pension (pr. 1.4.27) og et midlertidigt løntillæg på godt 1 procent i perioden 1.4.27 til 31.12.27 som opstart på den nye fritvalgsordning, som træder i kraft den 1. januar 2028.

Parterne har desuden ved OK26 aftalt en såkaldt forlodsfinansiering af midler, der skal indgå i de lokale lønforhandlinger.

Her kan du læse mere om OK26