Kamp på Ekstra Bladet - studentermedhjælpere stod sammen for mere i løn

Fra venstre: Sofus Tao Esthave Pedersen, Emma Sommer  og Camilla Nielsen foran deres nu tidligere arbejdsplads på Rådhuspladsen i København. Fotos: Carsten Snejbjerg.

Sofus Tao Esthave Pedersen kan huske, at han allerede ved sin ansættelse i 2022 studser over lønnen. 110 kr. i timen – det synes han lyder lavt. I de to andre jobs, han har haft siden sin ungdomsuddannelse, har han tjent mere end det, han nu får tilbudt som studentermedhjælper på Ekstra Bladet.

- Da jeg får opkaldet om jobbet og får lønnen at vide, spørger jeg, om vi kan forhandle om det. Men det er et klart nej, husker Sofus, der i dag er studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han ender alligevel med at takke ja til stillingen. 

- Det er min første mulighed for at få et job i mediebranchen. Jeg tænker, at der ud over lønnen ligger en værdi i at få foden indenfor, siger han.

Øjenåbner fra B.T.

Jobbet som studentermedhjælper på Ekstra Bladet viser sig primært at bestå af to typer vagter. Videovagter fra kl. 13-21 i hverdagene, hvor Sofus skal lægge undertekster på videoer til avisens hjemmeside. Og SoMe-vagter fra kl. 16-22, hvor han skal tekste, bearbejde og publicere indhold til sociale medier. Derudover er der vagter lørdag, søndag og på helligdage.

Blandt gruppen af studentermedhjælpere går snakken flere gange om lønniveauet, som flere er utilfredse med. På et tidspunkt falder Sofus over en jobannonce fra konkurrenten B.T., hvor de søger studentermedhjælpere til at hjælpe med video. Her er lønnen noget bedre: 115 kr. i timen – PLUS tillæg for aften- og natarbejde.

Sofus beslutter at tage kontakt til JP/Politikens HK-tillidsrepræsentant Katrine Gødsbøll Jørgensen. Han har læst i overenskomsten, at han har mulighed for en lønsamtale, hvis hans løn viser sig at afvige væsentligt fra en tilsvarende stilling i en konkurrerende virksomhed. Derfor sender han hende den 11. februar 2024 B.T.-annoncen og skriver, at han godt kunne tænke sig Katrines syn på, om det er tilfældet for ham.

- For mig var det vigtigt at tage den ekstraordinære lønsamtale for at gøre, hvad jeg kunne for at få lønnen op – også for de studentermedhjælpere, der senere måtte blive ansat, siger han.

Svaret fra Katrine lyder, at hun klart mener, at studentermedhjælpernes løn afviger væsentligt. Og at hun gerne vil hjælpe studentermedhjælperne med en kollektiv lønforhandling, hvis flere af dem bliver medlem af HK.

HK-tillidsrepræsentant Katrine Gødsbøll Jørgensen kunne med det samme se, at de studerende havde en sag. Arkivfoto: Mark Knudsen.

Lang proces

En af de andre studentermedhjælpere er Camilla Nielsen. Også hun har spurgt til lønnen ved sin ansættelse og fået afslag på at forhandle. 

- Jeg læser til journalist i dag og så det dengang som en vej ind i branchen. Jeg havde søgt andre studierelevante jobs, men fået afslag fordi jeg ikke havde nok erfaring. Men her var muligheden endelig. Jeg fik at vide, at de godt var klar over, at lønnen var lidt lav, men at det var i proces, og den skulle nok stige snart, husker hun.

Da hun nævner det for Sofus på et tidspunkt, viser det sig, at han har fået samme forklaring om, at det hele er i proces.

- Så melder jeg mig også ind i HK og begynder at følge sagen, siger Camilla.

- Vi studentermedhjælpere skriver sammen om det i gruppechatten og ender alle sammen med at melde os ind. Og vi begynder at gå til møder med Katrine.

Funktionsløn overrasker

Katrine kan se i studentermedhjælpernes kontrakter, at tillæg for arbejde på skæve tidspunkter er indeholdt i lønnen. Det er det, man kalder funktionsløn, og som groft sagt går ud på, at lønnen følger opgaven, og at man derfor på forhånd er betalt for eventuelt overarbejde og arbejde på særlige tidspunkter. 

- Men jeg synes ikke helt, det giver mening med funktionsløn til studentermedhjælpere, fortæller Katrine.

- Funktionsløn er typisk noget, man giver ved lejlighedsvis overarbejde og arbejde på skæve tidspunkter. Men studentermedhjælpernes arbejde er jo fuldstændig skemalagt og indebærer altid arbejde på skæve tidspunkter.

Katrine får sammen med studentermedhjælperne lavet en opgørelse over deres vagter tilbage i tiden. En stor opgave, som både hun og de ender med at bruge adskillige timer på. Da den ligger klar i november 2024, kan hun se, at mere end 60% af de unges arbejdstimer ligger uden for normal arbejdstid.

- Vi har et overgangsprotokollat fra 2022, der lægger til grund, at man skal have cirka 29 kr. i tillæg pr. time for hverdagsaftener efter kl. 18 og cirka 62 kr. i tillæg for hver time efter kl. 14 på lørdage, søndage og helligdage. På den baggrund mener vi, at der er et meget stort misforhold mellem studenternes timeløn og det forhold, at mere end 60% af deres arbejdstid ligger uden for normalarbejdstiden, siger hun.

Rart med tilbagemeldinger

Katrines henvendelse til ledelsen om problemet bliver startskuddet på en længere tovtrækning. Hun fortæller om et forløb med forhalinger og aflyste møder, der strækker sig over mere end et år. Ret hurtigt vil Ekstra Bladet have arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv med ind i sagen, og derfor træder en faglig konsulent fra HK it, medie & industri Hovedstaden også ind på medarbejdernes side.

Efter hvert nyt skridt i sagen orienterer Katrine studentermedhjælperne om udviklingen, hvilket de sætter stor pris på.

– Der er meget proces og meget ventetid. Det er Katrine, der tager slæbet og har dialogen med Ekstra Bladet og ledelsen, og det er virkelig rart, at hun løbende afrapporterer til os, siger Sofus. 

Undervejs har han tænkt, at han vil blive hængende i jobbet, til der er truffet en afgørelse i sagen. Men i februar 2025 – et år efter hans første henvendelse til Katrine – ender han med at få nyt job og forlade Ekstra Bladet, selvom sagen stadig er uafklaret. Den lønsamtale, han ifølge overenskomsten har krav på, hvis hans løn afviger væsentligt fra en tilsvarende stilling, lykkes det ham aldrig at få.

Håb om forandring

Det er Sofus, der hidtil har været det mest aktive bindeled mellem studentermedhjælperne og Katrine. Nu træder Emma Sommer i hans sted. Hun har været ansat som studentermedhjælper siden oktober 2024 og deltaget i flere møder med Sofus og Katrine. Uden at de formelt aftaler det, overtager hun kommunikationen med tillidsrepræsentanten.

- Det er mig, Katrine skriver til, eller mig, der skriver til hende, hvis der er noget nyt. Og da der starter et par nye studentermedhjælpere, tager jeg en snak med dem om, at vi har den her sag kørende, og hvis de har lyst til at være en del af den, skal de melde sig ind i HK, fortæller Emma.

De unge fik løbende organiseret nye studentermedhjælpere, så alle blev en del af kampen for bedre løn.

Aftale på plads

I slutningen af oktober 2025 bliver der omsider forhandlet en aftale på plads. Katrine inviterer Sofus, Camilla, Emma og de andre tidligere og nuværende studentermedhjælpere til et møde, hvor hun orienterer dem om aftalen. Den ender med at koste Ekstra Bladet 260.000 kr. i kompensation og godtgørelse.

Da Katrine i løbet af sagen også har opdaget fejl i deres ansættelsesbeviser, får alle 10 involverede studentermedhjælpere 10.000 kr. hver i godtgørelse.

Herudover fordeles 160.000 kr. mellem dem alt efter, hvor meget af deres arbejde der har ligget uden for normal arbejdstid. Sofus bliver kompenseret med 41.995 kr., Camilla med 16.201 kr. og Emma med 17.685 kr.

Desuden er der aftalt et par fremadrettede tiltag:

Timelønnen stiger nu fra 110 til 120 kr. i timen.

Højst 20% af arbejdet må fremover ligge uden for normal arbejdstid.

Både tilfredse og utilfredse

Sofus, Camilla og Emma fortæller samstemmende, at de er glade for at få sagen afsluttet og fint tilfredse med kompensationen. Derimod er deres begejstring over lønstigningen og de højst 20% arbejde uden for normaltid mere afmålt. 

- Jeg synes ikke, det hænger sammen, siger Emma.

- Man anerkender, at vi skal have en kompensation, og at der har været problemer med lønnen. Men lønstigningen synes jeg ikke er tilstrækkelig, når der stadig ikke vil blive givet forskudttidstillæg. Uanset hvad vil man stadig skulle arbejde uden for almindelig arbejdstid på SoMe-vagterne, og der er også stadig vagter i weekenderne.

Sofus og Camilla deler Emmas holdning, når man spørger dem til afgørelsen. Katrine vælger også at forholde sig afventende: 

- Jeg er rimelig tilfreds med afgørelsen og aftalen, men nu afventer jeg og ser, om den faktisk holder stik. Jeg har en aftale med de tilbageværende studentermedhjælpere om, at vi skal holde skarpt øje med deres arbejdstider. Hvis man bare fortsætter som hidtil, kan vi jo rejse sagen igen om tre måneder, siger hun.

Uvurderlig tillidsrepræsentant

Mens de tre studentermedhjælpere har det blandet med udfaldet, er de enige om, at det har været uvurderligt at have Katrine til at løfte sagen for dem: 

- Det har været enormt rart at kunne gå til en tillidsrepræsentant med sin tvivl og blive taget seriøst. Havde vi selv skullet løfte sagen, tror jeg, vi var gået kolde. Hvis ikke vi havde haft en tillidsrepræsentant, så havde vi ikke stået med det resultat, vi har i dag, siger Sofus.

Både Sofus, Camilla, Emma og de andre studentermedhjælpere er undervejs blevet medlem af HK på grund af sagen. Når de ser tilbage, har den ændret deres syn på vigtigheden af at være medlem af en fagforening. Også selv om man ”bare” er i et studiejob.

- Forløbet har været som en grunduddannelse i, hvorfor det er vigtigt at være medlem af en fagforening. Hvorfor det er enormt vigtigt at være organiseret og stå sammen, siger Sofus.

- Jeg kommer i hvert fald til at bruge min fagforening mere aktivt fremover. Jeg tror for eksempel ikke, jeg kommer til at skrive under på en kontrakt igen uden lige at have haft den forbi min fagforening. Det var jo også Katrine, der fandt ud af, at der var væsentlige mangler i vores kontrakter på Ekstra Bladet, nikker Camilla.

Forløbet har med Sofus' ord været "som en grunduddannelse i, hvorfor det er vigtigt at være medlem af en fagforening". - Jeg kommer i hvert fald til at bruge min fagforening mere aktivt fremover, siger Camilla (forrest på billedet).  

Oplevelse skaber loyalitet

I dag er Camilla medlem af Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation, da hun er i praktik som journalist. Her er Sofus også medlem og valgt til hovedbestyrelsen. Dog har han samtidig valgt at forblive medlem af HK.

- Det tror jeg, jeg bliver ved med, siger han.

- Et møde som det, vi har haft med HK, har bare skabt en stor loyalitet.

Et par dage efter interviewet sender Sofus en mail til IMI-bladet. Han har tænkt lidt, skriver han. Over det med den ekstraordinære lønforhandling, som han ifølge overenskomsten havde krav på, men aldrig fik.

- Jeg synes egentlig, det er ret vildt, at det, der startede det hele, var et ønske om en ekstraordinær lønforhandling, skriver Sofus. 

- Var man bare gået med til det, er det ikke sikkert, at vi var endt, hvor vi er i dag.

Tjek vores lønværktøjer på hk.dk/imitools