Illustration: Canva.

Måske kommer du til at kigge langt efter den første af de lønstigninger, som den netop vedtagne overenskomst (OK26) giver dig fra 1. april. Men pengene skal nok komme. Det tager bare lidt længere tid på grund af den usædvanligt lange forhandlingsproces, som først sluttede, da urafstemningen lukkede 4. maj.

LÆS OGSÅ: 88,55 procent stemmer ja til OK26 

Herefter skal arbejdsgiverne og statens lønkontorer have tid til at få implementeret stigningerne, inden de kan udbetales til dig, og det vil typisk tage 2-3 måneder. Du får naturligvis pengene med tilbagevirkende kraft.

Normalt slutter et overenskomstforløb med urafstemning om resultatet i midten af april måned. Det var dog ikke tilfældet ved OK26, hvor processen blev sat på pause i et par uger i februar-marts på grund af udskrivelse af Folketingsvalget.

LÆS OGSÅFolketingsvalg udsætter forhandlinger om OK26 i staten

Lønstigningen på 1,29 procent er den første ud af de 4 generelle lønreguleringer, som du får henover den 3-årige overenskomstperiode. Dertil kommer de stigninger, der er aftalt for særlige grupper og for elever og praktikanter.

Herudover stiger din løn også indirekte i kraft af midler, der vil indgå i din fritvalgslønkonto fra 1. april 2027, og som du kan vælge at bruge på højere månedsløn, højere pensionsindbetaling eller udbetaling i forbindelse med fridage.

Se mere om lønstigninger, fritvalgsordning og andre forbedringer aftalt ved OK26.