Budgetloven sætter en prop i kommunal velfærd

Troels van Dijk, chef for Center for Beskæftigelse i Faxe Kommune og formand for HK Kommunal Chefgruppen. Foto: Lars Pryds

En stram økonomistyring af den offentlige sektor har i årevis presset både borgere, ledere og medarbejdere i regioner og kommuner. Alligevel har vi i mange år set et stort mindreforbrug i kommunerne. Hvordan hænger det sammen?

En forklaring er, at en del kommuner er så optagede af at undgå at overskride budgetterne, at de holder igen med at bruge de penge, de faktisk gerne må bruge. Siden budgetloven blev indført, har kommunerne samlet brugt op mod 30 milliarder kroner mindre, end de egentlig havde budget til.

Sætter penge til side

Det viser en ny undersøgelse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd af Budgetlovens betydning i kommunerne. Den er blandt andet lavet på baggrund af svar fra kommunaldirektører – og økonomichefer i 71 kommuner.

Halvdelen af de adspurgte svarer, at de sætter penge af til buffere for at kunne overholde budgetterne indenfor det enkelte år. Og halvdelen oplever, at merforbrug på ét område mere eller mindre automatisk må finansieres af besparelser på et andet.

Når ikke ud til borgerne

- Budgetloven har løst et reelt problem: Kommunerne er blevet bedre til at overholde budgetterne. Men den har samtidig skabt et nyt. Når risikoen ved at bruge en krone for meget er langt større end konsekvensen af at bruge en krone for lidt, bliver det rationelt for den enkelte leder at holde en buffer. Når alle gør det, risikerer vi samlet set, at penge, der er afsat til velfærd, ikke når ud til borgerne, siger Troels van Dijk, chef for Center for Beskæftigelse i Faxe Kommune og formand for HK Kommunal Chefgruppen.

Humlen er, at en kommune ikke er én enkelt arbejdsplads – den består af hundredvis af daginstitutioner, skoler, plejecentre, hjemmeplejegrupper og sociale tilbud, der hver især har økonomi, der skal hænge sammen. Når mange ledere har en buffer til uforudsete udgifter, kan det samlet set blive til store beløb, som aldrig bliver omsat til bedre velfærd for borgerne.

Brug for intelligent økonomistyring

- Vi har ikke brug for mindre økonomisk ansvarlighed, men for en mere intelligent økonomistyring. Kommunerne skal kunne planlægge på tværs af år og investere i forebyggelse, kompetenceudvikling og nye løsninger, også når effekten først viser sig senere. God styring bør ikke kun handle om at ramme budgettet den 31. december, men om at skabe de bedst mulige resultater for borgerne over tid, siger Troels van Dijk.

Velfærden udhules

Med andre ord kan budgetloven være med til at udhule den offentlige velfærd, hvilket sandsynligvis ikke er hverken kommunernes eller politikernes hensigt med den. Så spørgsmålet er, om budgetloven tjener sit formål eller om, der er behov for ændringer.

- Vi taler meget om at frisætte kommunerne og give de lokale ledere større ansvar. Men frihed uden økonomisk handlerum er ikke reel frihed. Hvis lederne fortsat styres af et étårigt 31. december-regime, bliver den sikre, kortsigtede løsning ofte mere rationel end den langsigtede investering. Større ansvar kræver også et reelt handlerum, konstaterer Troels van Dijk.

Deltag i webinar

Om der er behov for en ændring i styringen af den kommunale økonomi og dermed også budgetloven, diskuteres på et webinar fredag den 11. september kl. 13-14, hvor bl.a. VIVE vil fremlægge resultaterne af deres undersøgelse. Det er FH i samarbejde med BUPL, DLF, DSR, FOA, HK Kommunal, SL og 3F, som inviterer til webinaret under overskriften: Budgetloven og konsekvenser af den økonomiske styring i kommunerne – hvad kan vi gøre?