Ifølge Joan Schack er behovet for et stærkt Hjemmeværn vokset markant de seneste år i takt med det stigende trusselsbillede. FOTO: Karl Murray Mikkelsen
For bare ti år siden forbandt mange nok Hjemmeværnet med runde mænd, wienerbrød og trafikregulering ved festivaler. I dag ser virkeligheden markant anderledes ud.
Et stigende trusselsbillede og risikoen for hybridangreb stiller store krav til organisationen. Det mærker Joan Schack hos Hjemmeværnskommandoen i Vordingborg, hvor hun arbejder med at skabe gode rammer for rekruttering og fastholdelse af de frivillige.
- Kort fortalt er min opgave at finde ud af, hvad vi kan gøre for at understøtte vores frivillige, så vi sikrer, at hele organisationen går i samme retning. Og selvfølgelig også for at give dem en chance for at gøre det godt, siger hun.
Sidste år leverede Hjemmeværnets frivillige 2,8 millioner timer i samfundets tjeneste. Samtidig er den politiske opmærksomhed omkring Hjemmeværnet vokset de senere år. Det ses blandt andet ved de 200 millioner kroner ekstra, som organisationen fik tilført i 2025.
Og behovet er der. For opgaverne bliver flere og flere. Faktisk har ledelsen sat sig et mål om at have 20.000 aktive medlemmer i 2028. I dag er der cirka 15.000, og det betyder ifølge Joan, at man gennemsnit skal optage cirka 4.000 nye medlemmer om året.
LÆS OGSÅ: "Bag hver eneste soldat står et stærkt hold af civile"
- De 4.000 flere om året er det antal, vi som minimum skal have for at være styrket til ikke at slide vores soldater op. Fordi mange leverer rigtig mange timer, og vi slider dem op, hvis der ikke er nogen, der kan tage over, siger hun og fortsætter:
- Er det ambitiøst? Ja. Lykkes det? Det håber vi på.
Hjemmeværnet støtter ikke bare - det styrker
Hjemmeværnssoldaternes opgaver spænder bredt. De skal blandt andet bevogte områder efter en brand eller militære faciliteter, så andre myndigheder kan koncentrere sig om deres kerneopgaver. Og så skal de have øjne og ører åbne i lokalmiljøet, når de færdes til daglig.
- Når de frivillige er ude og træne ved fx at støtte politiet, så er de faktisk ude og træne til, hvis der skulle komme en skarp situation i Danmark. Og hvis der kommer en masse styrker ind fra allierede lande, skal vores Politihjemmeværn være med til at sørge for, at de kan komme sikkert igennem Danmark, fortæller Joan.
Det handler om at kunne styrke de øvrige myndigheder, så de har mulighed for at fokusere 100 procent på deres kerneopgaver.
LÆS OGSÅ: HK’erne på 114 er tragten i politiets beredskab
- Vi sørger for, at politiet eller brandvæsnet for eksempel kan bruge alle deres ressourcer på at gøre det væsentlige. Altså slukke en brand, sikre et gerningssted og sådan nogle ting.
Men det er ikke kun på bevogtningsopgaver, at medlemmerne har en vigtig rolle at spille. Hjemmeværnets frivillige bliver også trænet i at være opmærksomme på, hvad der sker i deres lokalområde.
- Hos os får de også uddannelse i at være observante. Det vil sige, at hvis de pludselig ser, at nogen står og tager billeder af noget på en suspekt måde, så skal de tage fat i vores sikkerhedsfolk. De lærer at skelne mellem, hvad der er normal opførsel og ikke normalt.
Joan har selv et eksempel fra et tidligere medlem, der havde ringet ind, fordi der kørte ekstraordinært mange biler med blå nummerplader på rundt i hans nabolag. Han blev opfordret til at sige det videre til sikkerhedsfolkene, som kunne tage stilling til, om det var noget, der skulle reageres på eller ej.
Den slags færdigheder er guld værd, mener Joan.
- Vi har for eksempel hele vores kritiske infrastrukturnet. Vores vand, vores el og vores banelegeme. Det er noget af det, vi holder øje med og støtter op om ude lokalt. Og her er vores frivilliges lokale kendskab guld værd.
Alle fagligheder kan bruges
De frivillige kommer med vidt forskellige baggrunde og kompetencer. Det kan være alt fra håndværkeren til topdirektøren, fortæller Joan.
Når de træder ind i Hjemmeværnet, bliver de en del af den militære struktur. Og alle fagligheder bringes i spil, siger Joan.
- Hvis vi er indsat syv dage i Esbjerg Havn, fordi det er blevet til militærområde, har vi både vores marinehjemmeværnsfartøj, der sejler folk ind, og vores gummibåde, der bevogter med skarpt døgnet rundt. De folk skal også have mad, og der er måske nogen, der skal sørge for indkvartering til dem.
For at tage bedre imod de mange nye frivillige har Joan været med til at se på hele onboarding-processen.
- Vi er i gang med at implementere en helt ny måde at blive rekrutteret til Hjemmeværnet. For både at gøre det mere strømlinet, mere professionelt og for at sikre, at hele onboarding-forløbet fungerer optimalt.
Målet er blandt andet at skabe mere struktur fra det øjeblik, en ny frivillig melder sig, og gøre det lettere at følge op undervejs. Det skal både give en bedre start og være med til at fastholde flere.
Også begyndelsen på den 250 timer lange grunduddannelse er blevet tænkt ind. Her er planen blandt andet at samle flere nye frivillige, så de starter sammen og får en fælles introduktion, inden de fortsætter ude i deres respektive enheder.
Det sociale fællesskab er nemlig også vigtigt for fastholdelsen, understreger Joan.
- Det er ligesom, man gør på uddannelsesinstitutioner. Man sørger for, at der er en masse sociale aktiviteter i starten. Så får man sine venner, og så er det meget sjovere at gå til undervisning bagefter, siger hun.
HK’erne i maskinrummet
Joan er langt fra den eneste HK’er, der er med til at få Hjemmeværnet til at fungere.
Rundt omkring i organisationen sidder HK’erne blandt andet med økonomistyring, HR, dokumentation og registrering af de frivilliges uddannelser og kompetencer. Det er opgaver, der måske ikke er lige så synlige som de frivillige i uniform, men som ifølge Joan er afgørende for, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver.
- Uden de her dygtige mennesker, der for eksempel opdaterer systemerne, ender det med at være forkerte tal, ledelsen kan handle på. Så de er så enormt vigtige. Fordi det gør, at vores ledelse kan træffe beslutninger, der er underbygget af fakta, siger hun.
Den ændrede sikkerhedssituation har også betydet, at Hjemmeværnets rolle har rykket sig de seneste år. Hvor organisationen i en periode fik et mindre militært fokus, oplever Joan nu en tydelig bevægelse den anden vej.
LÆS OGSÅ: HK-initiativ er et tilløbsstykke: Her er fremtidens cyberforsvar
Og netop derfor er det ifølge Joan vigtigt at bygge kapaciteten op, før situationen bliver alvorlig.
- Det er da godt, at man ikke fik os nedlagt for ti år siden, fordi robusthed kan jo ikke bare opbygges på få år, afslutter hun.