Det sikrer overenskomsterne

Få tjek på uddannelse gennem din overenskomst

I alle HK Privats overenskomster er der bestemmelser, som siger, at virksomheden skal sikre, at medarbejderne løbende efter- og videreuddanner sig.

Formålet med overenskomstens uddannelsesrettigheder er at sikre din ”markedsværdi”. Både i forhold til dit aktuelle job og til din fremtidige jobmuligheder.
I nogle overenskomster er der aftalt et bestemt antal dage om året, i andre skal du og din arbejdsgiver aftale, hvilken efter- og videreuddannelse du skal tage.

På de fleste af HK Privats landsoverenskomster skelnes der mellem 3 typer af uddannelse:

Almindelig efter- og videreuddannelse, også kaldet ret- og pligtuddannelse, fordi du har ret og pligt til at tage uddannelse, der sikrer, at du har kompetencerne til at løse dine arbejdsopgaver – både dine nuværende og dem, du får henad vejen, fordi arbejdsopgaverne ændrer sig. Op til 10 dage om året, hvis du har behov for uddannelse.

Selvvalgt uddannelse, som er din ret til at få nye kompetencer, der rækker udover dine nuværende arbejdsopgaver. Op til 10 dage om året til uddannelse efter dit eget valg.
Læs mere om selvvalgt uddannelse

Aftalt uddannelse, som er din mulighed for at aftale med din arbejdsgiver, at du tager længerevarende uddannelse. Op til 12 ugers uddannelse i alt.
Læs mere om aftalt uddannelse

Hvis du vil se, hvilke uddannelsesrettigheder du har, skal du logge på MitHK.dk og finde din overenskomst.

Er din arbejdsplads omfattet af en af HK Privats landsdækkende overenskomster, finder du dine uddannelsesrettigheder listet op under selve overenskomsten.

Ved du, hvilken landsoverenskomst der gælder for dig, kan du også tjekke listen over HK Privats landsdækkende overenskomster.

Er din arbejdsplads omfattet af en særoverenskomst, dvs. at overenskomsten kun gælder for din arbejdsplads, skal du downloade overenskomsten og kigge i den.

Er der ikke overenskomst på din arbejdsplads, har du mulighed for at søge støtte til uddannelse i Omstillingsfonden, via Statens VoksenUddannelse (SVU) eller gennem Voksen- og EfterUdannelse (VEU).

Læs mere om mulighederne i Omstillingsfonden, SVU og VEU

 

Kampagne for selvvalgt uddannelse

Under overskriften "Giv dig selv et spark bagi og tag selvvalgt uddannelse" sætter HK Privat, HK Handel og Dansk Erhverv fokus på efter- og videreuddannelse for at inspirere dig til styrke dine kompetencer og evner.

På siden www.selvvælger.dk kan du finde en bred vifte af forskellige uddannelser, som du som medlem af HK Privat kan vælge i mellem.

Og bare rolig: Selvvalgt uddannelse er en del af din overenskomst. Så det betyder, at du hvert år har ret til at efter- og videreuddanne dig i op til 10 dage. Prøv f.eks. at tage selvvælger-quizzen.

 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

 HK Privats uddannelseskonsulenter
Kristi Maire Rammo og Claus Agø Hansen  er uddannelseskonsulenter i HK Privat. De er klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til dine uddannelsesrettigheder eller har brug for inspiration til, hvilken uddannelse du skal vælge.

Send en mail på hkprivat-uddannelse@hk.dk, så hører du fra dem.






Medarbejder fra Karrieretelefonen sidder klar til at tage telefonen

Tal med en karrierevejleder

Karrieretelefonen er lukket – vi har åben igen mandag kl. 13.00-16.00.

Læs mere om Karrieretelefonen

To unge kvinder, som arbejder ved computeren.