kongres 2022

HK Privats ekstraordinære kongres 

HK Privat holdt ekstraordinær kongres den 2. april på Hotel Nyborg Strand for at en ny næstformand. Valget faldt på Gitte Geertsen, formand for overenskomstgruppen Organisationer.
Udsigt fra talerstol

Gitte Geertsen er ny næstformand

Gitte Geertsen blev lørdag valgt til ny næstformand på HK Privats ekstraordinære kongres efter kampvalg.

Se eller gense kongressen

Kongres-information

1.
Kongressens forhandlinger ledes af to dirigenter. Dirigenterne aftaler indbyrdes, hvordan mødet skal ledes.

Den ledende dirigent kontrollerer ved kongressens begyndelse navnene på de delegerede. De delegerede tjekkes ind ved ankomst til den ekstraordinære kongres. Udeblivelse tilføres protokollen og referatet.

2.
De delegerede begærer ordet elektronisk via kongresplatformen eller skriftligt til dirigenterne med oplysning af delegeretnummer, navn og afdeling samt hvilken OK-gruppe/landsdækkende klub/landsforening, den pågældende repræsenterer.

Intet medlem kan få ordet om samme sag mere end tre gange, herfra undtages dog forslagsstillerne. Ingen kan have ordet mere end fem minutter ad gangen. Stillere af hovedforslag kan dog til forelæggelse af den pågældende sag tale i indtil 15 minutter. Undtaget fra disse bestemmelser er sektorformanden.

3.
Ændringsforslag skal indleveres skriftligt til via kongresplatformen eller skriftligt til dirigenterne forsynet med oplysning af delegeretnummer, navn og den afdeling, samt hvilken OK-gruppe/landsdækkende klub/landsforening, den pågældende repræsenterer.

4.
Forslag om afslutning eller taletidens yderligere begrænsning kan stilles af enhver deltager på kongressen.
Afstemning foregår elektronisk via kongresplatformen eller ved håndsoprækning, medmindre mindst 100 delegerede forlanger skriftlig afstemning eller afstemning ved navneopråb.
 
5.
Særligt for valg af sektornæstformand gælder følgende:
Opstillede kandidater har mulighed for at holde en præsentationstale på indtil 10 minutter.
Rækkefølgen af talerne for kandidaterne afgøres ved lodtrækning.

Afstemning om valget foregår fra de delegeredes pladser. Er der i forbindelse med valgene opstillet mere end en kandidat, foretages valget ved elektronisk afstemning på følgende måde:

a) To kandidater
Den kandidat, der opnår flest af de afgivne gyldige stemmer, er valgt. Ved eventuel stemmelighed foretages en ny afstemning.
Hvis også den afstemning resulterer i stemmelighed, trækkes der lod mellem de to kandidater.

b) Tre eller flere kandidater

Såfremt en kandidat opnår mere end halvdelen af de afgivne gyldige stemmer, er pågældende valgt.
Hvis dette ikke er tilfældet, gennemføres en ny afstemning mellem de to kandidater, der har opnået det højeste og det næsthøjeste stemmetal. Ved eventuel stemmelighed foretages en tredje afstemning.
Hvis også tredje afstemning resulterer i stemmelighed, trækkes der lod mellem de to kandidater.

Hent forslag til forrretningsorden som pdf

Ændringsforslag:

Forslag til ændringer af HK Privats love vedrørende ungdomsrepræsentationen i sektorbestyrelsen
(Forslaget er stillet af sektorbestyrelsen)

§ 9 stk. 2 ændres til følgende:

Stk. 2
Foruden formand og næstformand består forbundssektorbestyrelsen af 31 bestyrelsesmedlemmer. Heraf vælges de 16 fra afdelinger og de 14 fra OK-grupperne. Endelig udpeger HK Ungdoms landsudvalg af sin midte en repræsentant og en suppleant til sektorbestyrelsen, der er medlem af HK Privat.

Eksisterende tekst:
Stk. 2

Foruden formand og næstformand består forbundssektorbestyrelsen af 31 bestyrelsesmedlemmer. Heraf vælges de 16 fra afdelinger, de 14 fra grupperne og 1 ungdomsrepræsentant.

Samtidig bortfalder § 18 og i konsekvens heraf bliver de efterfølgende §§ 19 og 20 til §§ 18 og 19.

Eksisterende tekst §18 der bortfalder:

Stk. 1
Der nedsættes et ungdomsudvalg.
Ungdomsudvalget består af 1 repræsentant fra hver af de 7 afdelinger og 1 repræsentant fra hver af de 7 branchesektioner. Disse repræsentanter udpeges af henholdsvis afdelingssektorbestyrelserne og branchesektionsbestyrelserne.
Aldersgrænsen for ungdomsudvalgets medlemmer følger HK Danmarks love.
Ungdomsudvalget kan udpege en talsrepræsentant, som kan tiltræde sektorbestyrelsen med tale- og stemmeret.

Stk. 2
Ungdomsarbejdet skal søges etableret via uformelle netværk med repræsentation fra flest mulige afdelinger og grupper.

 

HK Privats love godkendt på kongressen i 2022.

Adgangskort

Adgangskort udleveres i forbindelse med registrering på kongressen og skal bæres synligt under hele kongressen. Hvis du sørger for at have din QR-kode klar på din smartphone, iPad eller computer, går registreringen nemt og hurtigt. Der udleveres holdere til adgangskortet ved registrering.

Forplejning

Der er bestilt følgende forplejning på Hotel Nyborg Strand:

Morgenforplejning ved ankomst kl. 9.30-10.00.
Frokost i restauranten efter kongressens afslutning.

Der vil være kaffe, te, isvand og frugt til rådighed under hele kongressen.

Ønskes speciel kost skal dette meddeles via Eventbuizz platformen under menupunktet ”Praktisk information” senest fredag den 1. april 2022 kl. 10.00, så vi kan at give Nyborg Strand besked.

Garderobe

Der er fri garderobe uden opsyn.

GDPR

HK Privat sender live fra kongressen
Kameraer er sat op i salen. De optager, hvad der sker på talerstolen og optager billeder fra salen.
Vi sender live til HK Privats side. Optagelsen bliver liggende efter kongressen.

Beslutninger lægges ud, så alle kan læse med
Alle beslutninger ligger på kongresplatformen og på HK Privats side efter kongressen.

Stemningsbilleder på kongresplatformen og på social væg
Du er velkommen til at dele stemningsbilleder på platformen. Hvis du deler billeder, vil de være synlige for de øvrige kongresdeltagere i appen og på den opstillede storskærm (sociale væg). Del kun billeder af andre, når du er sikker på, at de pågældende ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.
Der tages billeder med det formål at reportere fra landsmødet.

Billederne bliver slettet inden næste kongres.

HK Privats kommunikationsafdeling dækker den ekstraordinære kongres i tekst og billeder, har du spørgsmål omkring dette, kan du henvende dig i bureauet.

Notat om GDPR på kongressen

Kongresbureauet

Du eller din familie kan komme i kontakt med kongresbureauet på mobil 3022 9302. Eller ved henvendelse til Ellen Byskov på mobil 2843 7082.
Afbud til den ekstraordinære kongres skal meddeles din lokale afdeling eller dit sekretariat senest den 1. april 2022 og herefter til ellen.byskov@hk.dk eller kongresbureauet, der holder åbent under hele kongressen.

Kongresmaterialer

Kongressen er en ren ”digital” kongres, derfor sendes der ikke materialer ud inden kongressen.

Alle kongressens materialer findes på den kongres ”platform”, som alle kongresdeltagere har fået adgang til. Alle kongresmaterialer vil også blive lagt på HK Privat’s kongresside: hk.dk/privatkongres22

Kongressalen

Alle borde i salen er nummererede, og bordnummeret fremgår af adgangskortet. Uden for kongressalen vil der være opslået oversigter over salen, hvoraf bordnumrene fremgår.

Kongressekretariat

Forud for kongressen kan spørgsmål stilles til kongressekretariatet:

Kirsten Arvesen, 3330 4602/3022 9302 eller kirsten.arvesen@hk.dk.
Ellen Byskov, 3330 4650/2843 7082 eller ellen.byskov@hk.dk.

Kongressted

Kongressen holdes på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg. Se mere på: www.nyborgstrand.dk/da/.

Mødelokaler

Der kan bestilles mødelokaler til møder før og under den ekstraordinære kongres hos Kirsten Arvesen på mail kirsten.arvesen@hk.dk.

Ønsker du at bestille mødelokale under kongressen, skal du rette henvendelse til kongresbureauet.

Parkering

Der er fri parkering ved Hotel Nyborg Strand.

Registrering

Delegerede skal registreres ved registreringsbordene i foyeren forud for kongressens start.

Registreringen stopper 10 minutter efter mødets start. Ved senere fremmøde skal de delegerede selv henvende sig til kongresbureauet i foyeren.

Stande

Følgende vil være repræsenteret med en stand på kongressen:

  • Fagstrategiteamet, HK Privat
  • Dansk Laborantforening, HK Privat
  • HK JobBørs
  • Uddannelsesteamet, HK Privat
  • Team URO, HK Privat

Strøm i salen

Der vil ikke være strøm til mobiltelefon og tablet m.m. i salen, hvorfor det er en god ide at medbringe en powerbank, hvis du har en sådan.

Tabt arbejdsfortjeneste

Der udbetales tabt arbejdsfortjeneste efter HK Danmarks gældende regler. Du vil modtage et link til MitHK zExpense, hvor du kan afregne.

Transport

Der dækkes transportudgifter svarende til en DSB standardbillet eller kørsel i egen bil til den lave takst samt broafgift. Du vil modtage et link til MitHK zExpense, hvor du kan afregne.

Sektorbestyrelsesmedlemmer er ikke omfattet af ovenstående, men afregner direkte via kongressekretariatet i HK Privat.

Trådløst netværk

Der er trådløst netværk på Hotel Nyborg Strand. Se på menupunktet ”praktisk information” på platformen for yderligere information.

Hent praktiske oplysninger som pdf


Dagsorden og tidsplan

9.30 - 10.00 - Dørene åbner

Der vil blive serveret en let morgenbuffet

10.00 - 10.30 - Velkommen

Simon Tøgern byder kongressens delegerede velkommen.

10.30 - 10.50 - Formalia

Valg af dirigenter, referenter og stemmeudvalg

10.50 - 11.15 - Vedtagelse af forretningsorden

11.15 - 11.30 - Lovforslag

Forslag til ændring af § 9 i HK Privats love.

11.30 - 12.00 - Valg af næstformand

12.00 - 12.30 - Frokost i restaurant STRANDEN