Pia Lund Jeppesen er ny næstformand

Lægesekretærer, jobkonsulenter, sagsbehandlere, klinikassistenter og andre HK’ere i kommuner og regioner har fået ny næstformand. Et overvældende flertal af de 317 delegerede på HK Kommunals ekstraordinære kongres har netop valgt faglig konsulent i HK Kommunal Hovedstaden, Pia Lund Jeppesen, til posten.

Ny formand: "Der er brug for bundsolide HK'ere"

præsentation af de to næstformandskandidater

 

Pia Lund Jeppesen er 55 år, faglig konsulent i HK Kommunal Hovedstaden og på det nærmeste opfostret i HK Kommunal. Hun startede som elev i HK i 1984 og har siden været assistent, fuldmægtig, sagsbehandler, forhandlingskonsulent og teamleder i HK Kommunal. Hun vil arbejde for mere kompetenceudvikling og bedre arbejdsmiljø for HK Kommunals medlemmer.

Læs hele interviewet med Pia Lund Jeppesen

 



Jana Nelth Drejer er 57 år, arbejder i Borgerservice i Roskilde Kommune og stiller op som et frisk pust direkte fra den kommunale virkelighed. Hun vil arbejde for at de administrative opgaver kommer tilbage til HK’erne, et godt arbejdsliv og at der bliver gjort op med aldersdiskriminationen af ældre medarbejdere.

Læs hele interviewet med Jana Nelth Drejer

kongres information

Interesserede kan efter forudgående aftale med HK-afdelingen og Kongressekretariatet overvære kongressen som tilhører uden tale- og stemmeret. Prisen for at deltage er afholdelse af de faktiske omkostninger, der er forbundet hermed. HK Kommunal dækker ikke rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Der er et begrænset antal pladser, som medlemmer af HK Kommunal dog altid har fortrinsret til.

Kontaktpersoner i afdelingerne

HK Hovedstaden - Anette Harboe Karlsson (anette.harboe.karlsson@hk.dk / 3330 2434)

HK Midt - Bent Mortensen (bent.mortensen@hk.dk / 3364 3073)

HK MidtVest - Dorte Søndergaard (dorte.soendergaard@hk.dk / 3364 1283)

HK Nordjylland - Tina Mellerup (tina.mellerup@hk.dk / 3364 1317)

HK Sjælland - Klaus R. Nielsen (Klaus.r.nielsen@hk.dk / 3364 1652)

HK Sydjylland - Ole Neupart (ole.neupart@hk.dk / 3364 3662)

HK Østjylland - Heine Snede (heine.snede@hk.dk / 3364 3207)

Forslag til forretningsorden ved HK Kommunals ekstraordinære kongres 2022:

  1. De valgte dirigenter leder mødet
  2. De delegerede tjekker ind via kongressens digitale platform.
  3. Opstillede kandidater kan vælge en person, som kan holde en anbefalingstale på indtil 5 minutter
  4. Opstillede kandidater har mulighed for at holde en præsentationstale på indtil 10 minutter.
  5. Rækkefølgen af talerne for kandidater afgøres ved lodtrækning. Samme rækkefølge gælder for anbefalelsestalerne, der afholdes først.
  6. Afstemning foregår via kongressens digitale platform. Dirigenten kan vælge at lade afstemningen foregå på anden måde og skal gøre det, hvis mindst 40 delegerede forlanger det.
  7. Alle afstemninger foregår fra de delegeredes pladser.
  8. Såfremt der i forbindelse med valg af forbundssektornæstformand er bragt flere kandidater i forslag, foretages valget ved skriftlig afstemning på følgende måde:
  9.  

    a) To kandidater
    Den kandidat, der opnår flest af de afgivne gyldige stemmer, er valgt.
    Ved evt. stemmelighed foretages ny afstemning. Hvis også denne afstemning resulterer i stemmelighed, trækkes der lod mellem de to kandidater.

    b) Tre eller flere kandidater
    Såfremt der er én kandidat, der opnår mere end halvdelen af de afgivne gyldige stemmer, er pågældende valgt.
    Hvis dette ikke er tilfældet, gennemføres en ny afstemning mellem de to kandidater, der har opnået det højeste og det næsthøjeste stemmetal1)
    Ved evt. stemmelighed foretages ny afstemning.
    Hvis også denne afstemning resulterer i stemmelighed, trækkes der lod mellem de to kandidater.

    1) Hvis der ved afgørelsen af hvem der har opnået det højeste eller næsthøjeste stemmetal, er stemmelighed mellem flere kandidater, gennemføres ny afstemning mellem de, der har opnået samme højeste eller samme næsthøjeste stemmetal. Hvis resultatet fortsat er stemmelighed, trækkes der lod mellem kandidaterne.

     

HK Kommunal følger de til enhver tid gældende restriktioner fra myndighederne.

Kandidater har mulighed for at stille op på selve kongressen, men ønsker man at blive præsenteret i et nyhedsbrev inden, skal man melde sit kandidatur senest den 15. februar 2022. Hvis man ønsker at stille op som kandidat, kan man melde sit kandidatur på en mail til kongres2022@hk.dk.

Anmeldte kandidater vil blive præsenteret i nyhedsbrevet, der udsendes den 24. februar 2022. Præsentationen vil indeholde en lille historie om kandidaten og svar på ”faste” spørgsmål.

Forbundssektorbestyrelsen har besluttet, at der kan være én anbefalingstale pr. kandidat på op til 5 minutter.

tidsplan for kongressen

11.30 - dørene åbner

Vi åbner dørene til kongressen og serverer samtidig en let frokost til deltagerne.

13.00 - kongressen begynder

  1. Valg af dirigenter
  2. Godkendelse af mandater
  3. Godkendelse af forretningsorden
  4. Valg af stemmeudvalg 
  5. Valg af næstformand for HK Kommunal
  6. Sektorkongressens afslutning
 

15.00 - forventet afslutning

På kongressen skal vi vælge ny forbundssektornæstformand, så programmet er ikke så langt. Vi forventer at slutte klokken 15.00.