Hvorfor stiller du op som næstformand?

Fordi jeg har noget at byde på. Jeg har erfaring og kompetencer, jeg gerne vil spille på banen. Jeg synes, vi er et stærkt HK – men jeg oplever alligevel, at vi skal slås for de rettigheder, vi allerede har. Ting som står i overenskomsten og som burde være selvfølgeligheder. Jeg kender organisationen fra mange perspektiver – ovenfra, nedefra og fra siden. Jeg har min gang blandt tillidsrepræsentanter, så jeg hører, hvad der er svært for dem, og hvad de bokser med. Der er meget, vi kan gøre endnu bedre, end vi gør i dag.

Hvilken vision har du for HK Kommunal?

Vi skal arbejde med fødekæden. Der er en overproduktion af akademikere, som, i hvert fald her i Hovedstaden, har svært ved at få job. De presser os og får møvet sig ind i HK-stillinger. Og selvom jeg godt kan forstå dem, så er det altså samfundsøkonomisk en rigtig dårlig forretning. Derfor skal vi have fokus på uddannelsesniveauet, kompetenceniveauet og organisering. Især den sidste del er noget, der skal understøttes og håndholdes.

Og så er der arbejdsmiljøet. Det er helt elementært. Folk må ikke blive syge af at gå på arbejde. Det er strengt forbudt, men det sker altså alligevel hele tiden.

Hvorfor vil du være en god næstformand?

Jeg tror, jeg kan være en god sparringspartner for den siddende formand. Jeg er visionær, har nogle gode input, der er helt friske fra arbejdspladserne lige nu. Her vil jeg gerne bringe gode ideer og mange års erfaring i spil. Og så er jeg god til at tale med folk. Alle slags folk.

Hvad er din mærkesag?

Det er kompetenceudvikling og arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at vi bliver ved at udvikle os, bliver ved at være dygtige og kompetente. Der er brug for bundsolide HK’ere. Der mangler dygtige og erfarne folk på Ydelse og Social og Handicap, fordi der ikke bliver efteruddannet nok.

Og så er der arbejdsmiljøet. Både det fysiske og det psykiske. Sammen med hjemmearbejde er det fysiske arbejdsmiljø kommet på banen igen. Hjemmearbejde er som udgangspunkt godt – det skal bare ikke være en spareøvelse, og det skal være frivilligt. Og det psykiske arbejdsmiljø er også vanvittigt vigtigt. Der er for mange, der bliver syge af uklare krav og manglende instruktion. De kan simpelthen ikke løse deres opgaver, fordi de ikke er blevet instrueret i dem. Jeg har set nogle blive så syge, at man kan være i tvivl, om de nogensinde bliver sig selv igen. Jeg har set nogle arbejde sig til et kronisk hjertesvigt, det tænker man jo ikke om kontorarbejde. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne yde hurtig og kompetent hjælp som for eksempel en arbejdsmiljøtelefon. Det ville være godt, hvis vi kunne skride ind før, de bliver sendt videre i det psykiatriske system eller fx får hjertesvigt.

VIL DEN STIGENDE AUTOMATISERING OVERFLØDIGGØRE HK’ERNES ARBEJDE?

Jeg tror det ikke, at vi bliver overflødige. Men jeg tror, at opgaverne vil flytte sig. Det er min erfaring med digitalisering, at opgaven forandrer sig og flytter, men den forsvinder ikke. Selvom man automatiserer, skal man stadig rette fejl eller gøre noget i den anden ende. Jeg tror på, at automatisering vil skabe nye muligheder, som vi allerede har set det med dem, der eksempelvis er med til at programmere robotter.

Hvilke fokusområder har du for medlemmernes arbejdsliv?

Alle har ret til et ordentligt arbejdsliv. Og det kan jeg uddybe med fire underpunkter:

  • Alle har ret til at føle sig og være kompetente.
  • Alle har ret til ordentlige vilkår.
  • Alle har ret til en passende arbejdsmængde, og alle har ret til udviklingsmuligheder.
  • Og med ordentlige vilkår mener jeg ikke nødvendigvis, at det skal være sjovt at gå på arbejde hver dag, men at vi har krav på at blive behandlet ordentligt.

Hvad er den første udfordring, du vil gøre noget ved, hvis du bliver valgt?

Vi kan se, at når medlemmerne svarer på, hvilke barrierer de har for (ikke) at tage efter- og videreuddannelse, så svarer mange, at der ikke er tid. Før Kompetencefondene var det arbejdspladsernes økonomi, der var en barriere, og nu er det tid. Det vil jeg gerne have undersøgt til bunds. Er det arbejdspladsens tid eller den enkeltes? Hvad gemmer sig bag det svar? Hvad har rykket sig? Det skal vi have undersøgt.

Pia Lund Jeppesen

Blå bog

Alder

55 år

Civilstand

Samlevende, har to voksne sønner Alexander på 27 og Jonathan på 22 år. Har derudover to bonusbørn og to bonusbørnebørn.

CV

Startede som elev i HK som 17-årig i 1984. I 1986 blev hun ansat i den kommunale sektor. Og siden blev hun assistent, fuldmægtig, sagsbehandler, forhandlingskonsulent og teamleder i HK Kommunal. I 2015 var hun et kort smut forbi Lærernes Centralorganisation som forhandlingskonsulent, hvorefter hun kom tilbage til HK og blev faglig konsulent i HK Kommunal Hovedstaden i 2017.

 

Det bløde hjørne
 

Drømmejob som barn:

Jeg ville gerne være simultantolk. Jeg så noget fjernsyn fra EU, hvor de sad og tolkede, mens der blev snakket. Det syntes jeg var enormt fascinerende. Jeg undersøgte det faktisk også, og medmindre man havde to modersmål, ville det tage en evighed, så det droppede jeg igen.

Dit forbillede:

Min mor. Jeg beundrer hende for at være modig. At vise at man skal række ud efter det, man ønsker sig og aldrig lade sit køn stå i vejen.

Hvilken musik hører du?

Min musiksmag gik i stå engang i 80’erne, så jeg hører Abba, Gasolin, Elton John, Tøsedrengene og den slags.

Yndlings rejsemål:

Grækenland, især Kreta. Et smukt land med dejlig mad, dejligt klima og en befolkning, der både er gæstfri og uspolerede, hvis man bevæger sig lidt væk fra turistområderne.

Yndlingsforfatter:

John Irving

Hvad er din største last?

God mad.

Beskriv dig selv med 3 ord:

Udadvendt, nysgerrig og seriøs

 

Enten eller
Øl – vand – vin
Solferie – skiferie – aktivferie
Bøf – vegansk bøf – salat
Netflixserie – dokumentar på DR2 – biografen
Løbetur – fitness – lang gåtur