Hvilket vedligeholdelsesarbejde kan jeg lave ulønnet?

Vedligeholdelsesarbejde er for eksempel arbejde med at sikre, at de fysiske rammer er i orden. At der fx er lys, vand og varme. Disse opgaver kræver ofte, at du har en særlig autorisation. Malerarbejde og den daglige rengøring er også vedligeholdelsesarbejde. 

Hvis du arbejder med vedligeholdelsesarbejde, skal du modregnes for dine arbejdstimer i dine dagpenge. 

Hvis der er tale om vedligeholdelsesarbejde for en mindre frivillig organisation eller forening, kan følgende arbejde dog laves inden for grænsen på højst 44 timer om måneden:

  • Lejlighedsvis rengøring eller den årlige hovedrengøring af klubhuset
  • Maling af klubhuset eller spejderhytten
  • Opkridtning af boldbaner
  • VVS-arbejde eller elektrikerarbejde, som ikke kræver autorisation

Arbejdet skal kunne sidestilles med almindeligt vedligeholdelsesarbejde og reparation af egen bolig, og det må ikke tidligere have været udført af lønnet arbejdskraft. 

Du skal oplyse om arbejdet på dit udbetalingskort. Det gælder også selvom du arbejder inden for den timegrænse – altså op til 44 timer om måneden - hvor du ikke skal modregnes i dagpengene.