Nu tages en del af valgfriheden fra de unge, og i stedet skubber systemet de unge i erhvervsretningen. Hele den ambition kan jeg kun bakke op om. For vi SKAL have flere unge den vej, idet vi frem mod 2030 kommer til at mangle 100.000 med en erhvervsfaglig uddannelse.
 

 

Med det netop lancerede udspil til en omfattende reform af ungdomsuddannelsessystemet har regeringen fundet pisken frem. Nu tages en del af valgfriheden fra de unge, og i stedet skubber systemet de unge i erhvervsretningen.

Hele den ambition kan jeg kun bakke op om. For vi SKAL have flere unge den vej, idet vi frem mod 2030 kommer til at mangle 100.000 med en erhvervsfaglig uddannelse. For vi SKAL have genskabt en bedre balance mellem uddannelser med hovedet og uddannelser med hænderne – og i bedste fald skal vi skabe bedre plads til en stærk kombination, hvor det ene ikke udelukker det andet. Her tror jeg på, at regeringen EPX-uddannelse kan blive en vinder, der netop er attraktiv for de unge, der gerne vil kombinere brede færdigheder, altså både boglige og praktiske.

 

Når alt dette er sagt, og disse roser er overbragt, så er der dog også torne på roserne og pil ned til dele af regeringens udspil. For jeg er meget skeptisk over for regeringens ønske om at afskaffe 10. klasse i folkeskolen. For alt tyder på, at den for mange unge er en vigtig bro mellem folkeskole og en ungdomsuddannelse.
 

 

Regeringens udspil skubber samtidig (lidt hårdt) bagpå noget andet, der bør være en fælles ambition: Vi skal have genskabt respekten for de faglige uddannelser, fag og erhverv. For vi har som samfund brug for, at det også er attraktivt at vælge den erhvervsfaglige vej. Det kræver bl.a., at der med udspillet følger en massiv investering i de skoler, der skal tilbyde uddannelserne i det nye system. De skal være attraktive rammer om spændende, brede ungdomsmiljøer, hvor de unge mødes på tværs af de forskellige ungdomsuddannelser.

Når alt dette er sagt, og disse roser er overbragt, så er der dog også torne på roserne og pil ned til dele af regeringens udspil. For jeg er meget skeptisk over for regeringens ønske om at afskaffe 10. klasse i folkeskolen. For alt tyder på, at den for mange unge er en vigtig bro mellem folkeskole og en ungdomsuddannelse. En vigtig pause, hvor de unge kan udvikle sig fagligt, socialt og menneskeligt i et trygt fællesskab. Gode 10. klasse-oplevelser synes at give mange unge et løft, der giver dem muligheder, som de ellers ikke ville have haft. Vi kan derfor kun opfordre regeringen til at genoverveje netop den del!

 

En sidste torn er i den forbindelse det forhøjede adgangskrav til gymnasieuddannelserne. For selvom det, som jeg også ønsker det, vil skubbe flere unge i den rigtige erhvervsfaglige retning, så er omkostningen måske for høj.
 

 

En anden torn hænger også sammen med 10. klasse, men i den del af 10. klasse, som regeringen vil bevare. For i forslaget er der lagt op til, at efterskolerne stadig må tilbyde 10. klasser. Det synes jeg vil give en skævvridning og ulighed, når det på den måde kun er dyre betalingsskoler som efterskolerne, der må tilbyde 10. klasse. Forslaget går i den forkerte retning, når det handler om at have et demokratisk uddannelsessystem med lige muligheder for alle.

En sidste torn er i den forbindelse det forhøjede adgangskrav til gymnasieuddannelserne. For selvom det, som jeg også ønsker det, vil skubbe flere unge i den rigtige erhvervsfaglige retning, så er omkostningen måske for høj. Jeg er bekymret for, om det vil favorisere unge fra akademiske hjem i endnu højere grad. Den sociale mur synes jeg ikke, vi skal genopføre.