Det er som i det gamle ordsprog: “Man giver med den ene hånd og tager med den anden”, når regeringen vil spare på Arbejdstilsynet.
Da regeringen for godt en uge siden præsenterede sit forslag til næste års finanslov, var der ikke levnet noget til arbejdsmiljøområdet.
Der blev i stedet lagt op til at reducere Arbejdstilsynets bevilling med 7,1 millioner kroner i 2025 og 18,7 millioner kroner årligt herefter. En beslutning, beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen onsdag var ude at forsvare.
Baggrunden er, at der skal spares 1.000 årsværk på den statslige administration, og i den forbindelse ønsker regeringen, at Arbejdstilsynets indsats i højere grad skal målrettes de virksomheder, hvor risikoen for fejl og ulykker er størst.
Med arbejdsmiljøaftalen fra 2019 og 2023 fik Arbejdstilsynet ellers for første gang i mange år styrket sin årlige bevilling. I 2023 blev der afsat en historisk stor bevilling på 1,3 milliarder kroner til at finansiere hele aftalen, hvoraf størstedelen gik til Arbejdstilsynet. Der dermed var lovet en stabil økonomi frem til 2026.
Men nu skal der så skæres igen. Det er ikke i orden. Som afdelingsformand for HK MidtVest frygter jeg for arbejdsmiljøet. Vi ser desværre et alt for dårligt psykisk arbejdsmiljø på mange arbejdspladser, hvor stress er en del af hverdagen. Stress koster samfundet 55 milliarder kroner om året – dertil kommer de menneskelige omkostninger i den enkelte familie og husholdning.
Regeringen taler om et langt og godt arbejdsliv. Men det kræver, at vi prioriterer et arbejdsmiljø, der forhindrer nedslidning – såvel psykisk som fysisk. Derfor stiller jeg mig i den grad kritisk til besparelserne på Arbejdstilsynet.
Det er også bekymrende med udløb af en række bevillinger til Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø, der ikke får tilført nye midler og, at regeringen lægger op til at nedlægge de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De bør i stedet styrkes for at øge inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i koordinering og monitorering af beskæftigelsesindsatsen.
