Opdatering af it-systemerne

Vi opdaterer vores it-systemer i dag 02/12-23 kl. 09.00 - 17.00, du kan derfor opleve ustabilitet på HK.dk, og at du ikke kan logge ind i dette tidsrum.

Vi beklager ulejligheden.

HK.dk logo

Hun får smilet frem hos flygtninge

2. December 2022
HK Kommunal
Mogens Jepsen
Borgerservicemedarbejder Nargiza Borchigova står for den første og tætte kontakt, når ukrainske flygtninge kommer til Aarhus Kommune. Som tidligere tjetjensk flygtning ved hun alt om den situation, ukrainerne står i, og det prøver hun at bruge i mødet med dem i borgerservice.
Administration
Ydelse og borgerbetjening
2. December 2022
HK Kommunal
Mogens Jepsen
Borgerservicemedarbejder Nargiza Borchigova står for den første og tætte kontakt, når ukrainske flygtninge kommer til Aarhus Kommune. Som tidligere tjetjensk flygtning ved hun alt om den situation, ukrainerne står i, og det prøver hun at bruge i mødet med dem i borgerservice.
Administration
Ydelse og borgerbetjening

Foto: Michael Drost-Hansen

“Dobriy den, dobropoztialovat”.
- Når jeg har sagt det til dem, så kan jeg se dem bryde ud i smil. Det er så dejligt.
Sådan lyder det fra Nargiza Borchigova, borgerservicemedarbejder på Dokk1 i Aarhus Kommune, hvor hun blandt andet har som specialopgave at tage imod ukrainske flygtninge.
Ordene er russiske og betyder “Goddag og velkommen” – og russisk er netop et sprog, som ukrainere og Nargiza Borchigova også taler. 

Hun er tjetjener og har mere end bare det russiske sprog til fælles med de mange ukrainske flygtninge, der er kommet til Danmark. Hun er nemlig også selv flygtning, idet hun i 2010 måtte flygte til Danmark med sin mand og to små børn på grund af den tjetjenske og russiske konflikt.

Familien boede først i Auderødlejren ved Frederiksværk, dernæst på Lolland lidt uden for Nakskov og senere i Brovst i Jylland. I 2011 blev Nargiza Borchigova så boligplaceret i Randers, hvor hun stadig bor godt og dejligt med sin mand og nu i alt fire børn. Men det at flygte er en forfærdelig oplevelse, som er fyldt med traumer.

- Jeg taler helst ikke om det, men vil bare glemme det. Det var så forfærdeligt, siger Nargiza Borchigova.
Godt nok skal de lige høre, om jeg er russer, men når jeg fortæller, at jeg er tjetjener, så slapper de helt af,
- Nargiza Borchigova, borgerservicemedarbejder i Aarhus Kommune

At høre hendes historie er heller ikke det centrale her. Men fordi hun selv er flygtning, kan hun sætte sig fuldstændig ind i, hvordan de hundredvis af ukrainske flygtninge, hun har mødt i borgerservice, har det. Og der betyder sproget bare rigtig meget. 

- Godt nok skal de lige høre, om jeg er russer, men når jeg fortæller, at jeg er tjetjener, så slapper de helt af, fortæller Nargiza Borchigova.

Særlig ukrainsk opgave

Siden april har Nargiza Borchigova været ansvarlig for modtagelsen af ukrainere i borgerservice. Og det endda selv om hun de første måneder stadig kun var elev i borgerservice, men på grund af hendes baggrund, var det oplagt, at hun blev primær-person på opgaven – og nu er hun så fortsat i et vikariat.

Hvor alle andre nationaliteter kommer på borgerservice i Dokk1, har Aarhus Kommune oprettet et særligt kontor på jobcentret i Værkmestergade, hvor Nargiza Borchigova tager imod ukrainske flygtninge i to timer to gange om ugen.

- Jeg kan nå cirka 15-20 ekspeditioner på de to timer, men det er kun fordi, jeg kan sproget, og vi ikke behøver at bruge tolke, fortæller hun.

Aarhus Kommune har oprettet et særligt kontor for ukrainske flygtninge. Nargiza Borchigova er ansvarlig for modtagelsen af ukrainerne og har været det siden april 2022, på trods af at hun i starten stadig var elev.

Henvendelserne drejer sig primært om de klassiske borgerserviceopgaver som MitID, e-Boks, hjælp til ansøgninger om boligstøtte, pasning af børn og kørekort. Men det gode rygte om Nargiza Borchigova har bredt sig i det ukrainske miljø.

- Blandt ukrainere i Århus er der et ret tæt netværk, så jeg ved, at nogle via WhatsApp og Facebook har fortalt om, at jeg er god til at hjælpe.

Så i den udstrækning tiden er til det, hjælper hun med alt muligt – for som ny i Danmark, er der bare mange spørgsmål, og Nargiza Borchigova virker nærmest som den ene indgang til det offentlige Danmark, som oprindelig var tanken med de kommunale borgerservices. Det kan for eksempel handle om at oversætte breve og afklare sager.

- Forleden var der for eksempel en ukrainer, som var blevet sagt op fra sit job og ikke vidste noget om, hvad man gør i sådan en situation i Danmark, fortæller hun.

Nargiza Borchigova kan nå at servicere mange ukrainske flygtninge, blandt andet fordi der ikke skal bruges tid på tolkning.

Det er et perfekt samfund, og jeg møder kun taknemmelighed fra ukrainerne, når de oplever det.
- Nargiza Borchigova, borgerservicemedarbejder i Aarhus Kommune

Begejstret for dansk velfærd

Nargiza Borchigova kan også konstatere, at der efterhånden er mange gengangere i åbningstiden, fordi de ved, at der er hjælp at hente.

- Jeg tolker det som, at vi har skabt et trygt sted for dem at komme. Man kan ikke sige, at vi bliver venner, men jeg synes godt, man kan tale om en form for venskab, for nogle af gengangerne kommer jeg til at kende rigtig godt, siger hun.

Det kan for eksempel være mand og kone, som nu er skilt, men som alligevel kommer, fordi de har en række fælles ting, der skal ordnes.

- De kommer jævnligt, og så får vi en snak om livet. De er bare søde, siger Nargiza Borchigova.

Andre henvendelser kan eksempelvis være fra den advokatuddannede mor, der har brug for hjælp til at få sit diplom fra Ukraine vurderet i Danmark. Eller mode-ren, der har brug for hjælp til at få sin sportsinteresserede dreng til sport.

Det at kunne hjælpe andre er en drivkraft i arbejdet for Nargiza Borchigova. Og det bunder især i hendes begejstring for det danske velfærdssystem.

- Vi tænker måske ikke altid så meget over det, men når ukrainske flygtninge kommer hertil, bliver det bare så tydeligt, at du bliver hjulpet med bolig, job, øko-nomi og dine børns uddannelse. Det er et perfekt samfund, og jeg møder kun taknemmelighed fra ukrainerne, når de oplever det.

Log ind som medlem