Kåre Børjesen var med i "velkomstkomiteen", da den allerførste bus med ukrainske flygtninge ankom til Furesø Kommune. Siden har hele hans hverdag haft ukrainerne som omdrejningspunkt.
Foto: Tom Ingvardsen
En stor hall tager imod, når man kommer ind på Furesø Kommunes nyoprettede flygtningecenter, der ligger i en gammel kontorbygning i Værløse. Virksomheden Widex, der laver høreapparater, er flyttet fra bygningen og har valgt at stille de gamle kontorer til rådighed for – i første omgang – otte ukrainske familier.
Kåre Børjesen er ansat som beskæftigelsesmedarbejder på jobcentret i Furesø Kommune og arbejder normalt med unge, der skal jobafklares. Tidligere har han været med til at tage imod flygtninge fra bl.a. Somalia, Syrien, Afghanistan og Iran.
- Jeg tror, at jeg er blevet sat på ukrainske flygtninge, fordi jeg har den erfaring, jeg har – og så er jeg en kaospilot, der godt kan lide tempoet og alle de ting, der lige skal fikses. Jeg egner mig ærligt talt ikke til at sidde bag en computer dag ud og dag ind, fortæller Kåre Børjesen.
MENINGSFULDT ARBEJDE
Han har altid været drevet af, at hans arbejde skulle være meningsfuldt, og netop derfor er han glad for, at håndteringen af de ukrainske flygtninge landede på hans bord. Og Kåre Børjesen har været med fra dag ét, da den første bus med flygtninge kom til Furesø Kommune en sen aften i marts.
- Vi har en virksomhed her i kommunen, der ejer en fabrik vest for Kiev, der laver maskiner til chokoladeindustrien. Da krigen brød ud, sendte han simpelthen en bus ned efter de kvinder og børn, der var tilknyttet fabrikken. Derfor gik det virkelig hurtigt med at få de første flygtninge her til kommunen, fortæller Kåre Børjesen.
Mange borgere meldte sig til at huse de tilkomne flygtninge privat. Men som ugerne og månederne gik, blev der brug for en mere permanent løsning for værtsfamilierne og flygtningefamilierne. Og derfor har Kåre Børjesen sammen med sine kolleger fra jobcentret og kolleger på tværs af kommunens forvaltninger travlt med at få gjort de gamle kontorlokaler klar til de omkring 30 ukrainere, der skal bo i den gamle høreapparatvirksomhed.
PRAKTIK OG KOORDINATION
Møbler hober sig op i kantinen og i åbne kontorlandskaber. Sofaer, børnesenge, skriveborde, stole og lænestole står stablet, så man må kante sig forbi. På de mindre kontorer er væg-til-væg-gulvtæpperne plettede efter mange års slid, mens forskellige møbler er sat mere eller mindre tilfældigt ind.
- Ja, der kommer rengøring i morgen, forklarer Kåre Børjesen, mens han viser rundt i de værelser, der to dage senere skal være klar til at danne rammen om de ukrainske flygtningefamiliers ophold i Furesø Kommune.
Ved vareelevatoren står mere end 30 nye senge stadig indpakket i plastik fra forhandleren, og i det store industrikøkken ved den gamle kantine befinder sig flere spritnye komfurer og lange rækker af nummererede køleskabe.
Kåre Børjesen har været på det ”praktiske hold” lige fra han tog imod den første bus med flygtninge en sen aften ved 22.30-tiden for snart et par måneder siden.
- Mine opgaver har været alt lige fra at køre ud og købe dyner og puder og få det transporteret ud til værtsfamilierne, ligesom jeg har været i kontakt med borgere, der gerne ville hjælpe, koordineret med Spejdernes Genbrug, der har doneret møbler, og jeg har sågar været med en ung ukrainsk mand på hospitalet, lyder det fra Kåre Børjesen:
- Ja, en af de flygtninge, der var med i bussen, var en ung nyresyg mand på knap 30 år. Under transporten måtte han springe sin dialyse over, så han var så dårlig, da han ankom. Det blev også min opgave at få ham på Gentofte Hospital, så han kunne komme i dialyse, selvom han ikke havde sundhedskort eller noget endnu, fortæller Kåre Børjesen, der fandt det meget givende både at se, hvordan den unge mand livede op, da han fik sin behandling – men bestemt også at mærke, hvordan hospitalet og alle omkring har fået det hele til at lykkedes.
UNGE I AKTIVERING HJÆLPER
I arbejdet med ukrainerne har Kåre Børjesen også fået hjælp af de unge, han normalt selv hjælper på jobcentret. Det har givet mening for dem at hjælpe med praktiske opgaver som en del af deres aktivering.
- Det smitter af på de unge, når det, de skal lave, er meningsbåret, og samtidigt har vi skubbet de øvrige praktiske serviceopgaver til side.
Vi graver ikke huller for at dække dem til igen – det har man virkelig kunne mærke på deres engagement.
I det hele taget betragter Kåre Børjesen arbejdet med de ukrainske flygtninge som et klasseeksempel på, at samarbejdet mellem kommune, frivillige og private aktører virkelig kan give mening og være effektivt og virksomt.
- Vi har jævnligt koordineringsmøder på tværs af forvaltningerne, men derudover har vi jo samarbejdet med et hav af private og frivillige borgere og organisationer som spejderne, kirken og Røde Kors. Og det har faktisk været rørende, hvordan det bare har fungeret. Det har virkelig været fedt at opleve, forklarer Kåre
Børjesen.
Han medgiver, at det har været en travl periode, og han har af og til taget både weekender og aftener i brug.
Til gengæld er han glad for fleksibiliteten og har løst det ved at gå tidligere hjem de dage, hvor der har været mindre at lave.
EN HØJERE ENHED
På trods af mange års erfaring, adskiller opgaven med de ukrainske flygtninge sig alligevel på ét punkt for Kåre Børjesen.
- Velvilligheden alle steder fra har været helt enorm. I modsætning til flygtninge, som oftest har været enlige mænd, er det kvinder og børn, der er kommet denne gang. Derfor har både frivillige organisationer og private borgere virkelig stået på tæerne for at hjælpe. Det hele er gået op i en højere enhed, og vi har virkelig spillet hinanden gode, forklarer han og tilføjer:
- Det har også været fedt at se, hvordan tingene virkelig kan fungere i kommunen i en krisetid. Jeg har jo været ansat længe og har ofte fået skudt i skoene, at kommunen er sådan lidt tung i det. Men her har vi virkelig rykket. Det har været fedt at være med til.
Læs også om:
Flygtninge har styrket samarbejdet i borgerservice
HK Kommunals næstformand: Husk at ingen kan tåle travlhed hele tiden
Køge-borgmester roser medarbejdernes håndtering af flygtninge
Ukrainske flygtninge i Furesø Kommune
■ 124 ukrainerne opholder sig i kommunen (fordelt på 66 voksne og 58 børn).
■ 46 personer er rejst (hovedparten hjem til Ukraine, to familier er formodentlig rejst til familie i Italien).
■ Det vides pt. ikke, hvor mange der har søgt om opholdstilladelse. 77 har fået opholdstilladelse og er visiteret til Furesø Kommune.
■ Omkring 45 ukrainere er i gang med sprogundervisning.
■ Pt. er der 42 værtsfamilier. I den kommende tid flytter en del familier til det nye modtagecenter i Værløse.