Borgmester i Køge Kommune, Marie Stærke, anerkender i et debatindlæg i Altinget, hvordan medarbejderne i kommunen fik bøjet reglerne, så et sygt ukrainsk barn kunne komme på hospitalet.
Foto: PR/Køge Kommune
Den tragiske situation med krig i Europa har stillet meget store krav til kommunerne både på et strukturelt plan og til medarbejderne på et personligt plan, lyder det fra Køges borgmester, Marie Stærke, i et debatindlæg i Altinget.
Hun roser medarbejderne i kommunerne, fordi deres mavefornemmelse i den grad har været i spil i håndteringen af de ukrainske flygtninge. De første flygtninge kom nemlig til landet, før Særloven var på plads. Det betød, at der for nogle kommuners vedkommende var uger, hvor de som myndighed ikke havde nogen ramme at arbejde ud fra i kontakten med de mange mennesker på flugt.
STOLT AF ANSATTES INDSATS
- I stedet for de regler, der normalt danner rammen om kommunernes opgaver, har den enkelte medarbejders etiske kompas spillet en kæmpe rolle i den hjælp, der er blevet ydet. Reglerne er blevet bøjet, for eksempel da et ukrainsk flygtningebarn, før reglerne var på plads, havde brug for at komme på sygehuset, fortæller hun i sit debatindlæg.
Marie Stærke ytrer derudover, at hun er stolt af kommunens medarbejdere, der har haft til opgave at sikre den fine balance mellem at møde flygtningenes sikkerhed og behov – og den til tider overvældende opmærksomhed fra borgere med et ønske om at hjælpe.
- Det ligger i kommunernes DNA, at vi skal kunne sætte tværfaglige forløb i gang med en vis smidighed. Det har kommunerne i meget høj grad demonstreret evnerne til med flygtningemodtagelsen. Det ved jeg, fordi der på tværs af kommunegrænser er opstået netværk for vidensdeling om indsatserne, skriver Marie Stærke