Arbejdscomputeren står tændt midt på spisebordet i det store køkkenalrum.

10-årige Malte lister nysgerrigt ud fra værelset og kigger på sin mor, inden han igen smutter ind bag den hvide dør.

Det er en onsdag midt i marts, og klokken har netop passeret frokost. Hvis man ikke kender Maltes historie, vil man derfor nok også tænke, at han da på dette tidspunkt burde være i skole sammen med alle sine gode kammerater, men i dag er han hjemme – ligesom han er rigtig mange af ugens andre dage.

- Vi kan simpelthen ikke få ham afsted, når det går så skidt, som det gør i øjeblikket, fortæller hans mor Berit Hansen, der er laboratory technician hos Agilent Technologies Denmark.

Derfor har hun også - igen i dag - rykket det arbejde, hun kan, ud af laboratoriet og hjem i parcelhuset på Midtsjælland, da Malte ikke kan være alene hjemme en hel dag.

Malte er at af det stigende antal af danske børn og unge, der mistrives og som følge deraf ikke kommer i skole. I det seneste skoleår 2023-2024 var 10.600 elever væk fra skolen i mere end tre måneder - eller mere end 54 dage på et skoleår. I 2013-2014 var tallet 5.495 elever. Der er altså sket næsten en fordobling på 10 år.

Hvad der præcis ligger bag det stigende antal danske børn med skolevægring, vides ikke med sikkerhed. Børne- og undervisningsministeriet har i begyndelsen af 2025 iværksat en undersøgelse, der netop skal afdække og undersøge årsagerne til langvarigt, bekymrende fravær. Men bl.a. Børns Vilkår peger på, at det stigende fravær skyldes, at børn med særlige behov og diagnoser er steget, og antallet af børn i dag er mere sårbare.

Mistrivsel rammer også forældrene

Og det store skolefravær rammer ikke kun børnene, viser nyere dansk forskning.

For hvert barn sidder nemlig også et sæt forældre, der kæmper med at få en hverdag, der byder på undersøgelser, behandlinger og samtaler med kommuner, skoler og andre fagprofessionelle, til at gå op med et arbejdsliv.

To kæmpe opgaver, der ikke kan undgå at komme i konflikt med hinanden, siger Hannah Maimin Weil, der i 2020 var med til at starte projektet ”Pårørende på job” sammen med to arbejdslivsforskere fra Team Arbejdsliv. Sammen står de bag en nyere dansk undersøgelse, der bygger på interviews med både forældre, fagpersoner og ledere fra en række danske virksomheder.

Dertil kommer så også både den sociale og følelsesmæssige belastning, det er at være forældre til et sygt barn. Og uvisheden om, hvornår svære tanker eller vredesudbrud rammer – og hvornår de vil få det godt igen.

- Alle de forældre, vi har interviewet i vores undersøgelse, oplevede en belastning både socialt, psykisk, økonomisk og arbejdsmæssigt, siger Hannah Maimin Weil.

Og den massive belastning er ifølge undersøgelsen ikke uden konsekvenser for forældrene. Følelsen af utilstrækkelighed både som forælder og medarbejder kan i sidste ende føre til, at forældrene får stress, må sygemeldes eller mister deres job.

Det har selvfølgelig store konsekvenser for den enkelte, men langtidssygemeldinger er jo også dyre både for arbejdspladserne og samfundet generelt, konstaterer Hannah Maimin Weil.

Hun har selv mærket det på egen krop. Da hendes datter i en årrække var syg med angst og depression, endte hun selv med at gå ned med flaget og blev stresssygemeldt fra sit daværende chefjob. I dag har Hannah Maimin Weil altså i stedet viet sit arbejdsliv til at udbrede viden om pårørende i arbejde.

De første år af Maltes liv havde Berit Hansen og hendes mand ingen idé om, at Malte skulle ende med at have særlige udfordringer. Men som 4-årig begyndte han at være mere og mere udadreagerende. I de første år blev det af pædagogerne affejet med, at ”han er jo bare en dreng”, men da han var 7 år og startede i 1. klasse på den lokale folkeskole, begyndte det for alvor at gå galt.

Reaktionerne blev stadigt voldsommere, og Malte ville under ingen omstændigheder i skole. Det resulterede i, at forældrene måtte skiftes til at komme afsted på arbejde.

Halvt inde i skoleåret i første klasse havde Malte det så skidt, at han endte med at blive indlagt i psykiatrien. Her var Berit Hansen og hendes mand sammen med ham på skift. De dage, Berit Hansen var indlagt med Malte, gjorde hun brug af barselslovens paragraf 26, som giver forældre ret til dagpenge i forbindelse med pasning af alvorligt sygt barn. De resterende dage, hvor hun ikke var på hospitalet, var hun deltidssygemeldt fra arbejdet.

Efter 4 måneders indlæggelse blev Malte udskrevet og havde fået den psykiatriske diagnose ”blandet adfærds- og følelsesmæssig forstyrrelse”.

Hverdagen er uforudsigelig

Berit Hansen og hendes mand havde indtil nu i forløbet tænkt, at når Malte var blevet udredt, kunne han få den hjælp, han havde brug for, og de kunne komme tilbage på arbejde på fuldtid igen. Men sådan forholdt det sig slet ikke.

Malte var stadig i stærk mistrivsel, og planen lød - og lyder stadig i dag - på 2 timers skolegang om dagen fra kl. 8-10. Og så går han i SFO om eftermiddagen, hvis overskuddet er til det.

Det store logistiske arbejde og uforudsigeligheden - om Malte nu kommer afsted i skole - påvirker derfor stadig hverdagen her to år efter hans udskrivelse.

Efter indlæggelsen begyndte Berit Hansen også selv at mærke, hvor ramt hun var af situationen.

Når hun var på arbejde, sad hun bare foran skærmen uden at kunne samle sig om, hvad hun skulle. Hun kunne pludselig ikke finde ud af at løse opgaver, som hun ellers havde løst mange gange før i sine på det tidspunkt 15 års ansættelse.

- Jeg har altid været ansvarsfuld og pligtopfyldende, så det var rigtig svært for mig at håndtere, at jeg pludselig ikke kunne samle mig om noget. Havde jeg bare brækket armen eller ligget med 40 i feber, så havde jeg jo meldt mig syg med det samme. Men det var sværere, fordi det har handlet om, at jeg har været depressiv og enormt ked af det, siger Berit Hansen og uddyber:

- Jeg havde jo kørt i alarmberedskab i flere år, så jeg var også nødt til at trække stikket helt fra arbejdet i en periode. Når jeg har talt med psykologer, har de jo også sagt, at det er helt reelt, at jeg blev sygemeldt, siger Berit Hansen.

Præcis hvor mange forældre til unge med psykisk mistrivsel, der selv ender med en sygemelding, findes der endnu ikke offentliggjorte tal på.

Hos Team Arbejdsliv har Johan Høy Jensen, der er partner og seniorforsker, netop færdiggjort et studie om de langsigtede konsekvenser for forældrene, der bygger på registerdata fra Danmarks Statistik fra tre millioner erhvervsaktive danskere. Et projekt, der er en videreførelse af Team Arbejdslivs tidligere studie, og som søger at genfinde de resultater, som Hannah Maimin Weil og kollegerne fandt i 2021 - bare i langt større skala. Forskningsprojektet er støttet af TrygFonden og gennemføres i samarbejde med Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, hvor Johan Høy Jensen også er tilknyttet.

Johan Høy Jensen, seniorforsker hos Team Arbejdsliv. Foto: Lisbeth Holten.

Johan Høy Jensen har bl.a. undersøgt risikoen for tab af indkomst, mentale sygdomme, sygefravær og arbejdsløshed for pårørende til børn og unge med psykiatriske diagnoser.

Studiet er i øjeblikket til fagfællebedømmelse. Derfor kan han heller ikke kommentere på resultaterne endnu.

- Men jeg kan sige så meget, at det peger i retning af de hypoteser, som anden forskning også har vist, nemlig at der er en markant risiko for lavere indtægt, langtidssygefravær og mentale sygdomme hos de pårørende, siger han.

Det store pres på forældrene kan også mærkes hos pensionsselskaberne PFA og Danica Pension. Hos PFA fortæller de, at der er sket en fordobling fra 7 % til 14 % i antallet af forældre, der henvender sig via deres sundhedsforsikring for at få hjælp til egne psykiske udfordringer som følge af et barns mistrivsel. Mens Danica Pension fortæller, en tredjedel af de kunder, der bliver langtidssygemeldt på grund af udfordringer i privatlivet, peger på mistrivsel hos deres børn som den primære årsag.

Efter Berit Hansen havde været helt fraværende fra sit job i 4 måneder, begyndte hun langsomt at starte op med at arbejde igen, samtidig med at hun både havde paragraf 26 og sin deltidssygemelding at støtte sig til. Gennem hele 2024 har hun langsomt trappet op, og i december sidste år var hun igen tilbage på 37 timer om ugen.

Hos Agilent Technologies Denmark har de ikke en medarbejderpolitik for pårørende, men Berit Hansen har indtil nu fået fuld løn. De forskellige chefer hun har haft undervejs i forløbet, har også mødt hende med stor fleksibilitet.

Blandt andet har hun fået lov til at arbejde hjemmefra i det omfang, det giver mening i forhold til arbejdsopgaverne. En del af Berit Hansens arbejde som laborant skal udføres i laboratoriet, men fx har hun påtaget sig at lave vagtplanlægningen for al testningen i afdelingen, som er en opgave, hun uden problemer kan sidde med derhjemme. Kaffepauserne med kollegerne er heller ikke lige så mange, og så arbejder hun også i ydertimerne om aftenen, når det er nødvendigt for at få timerne til at gå op.

Økonomisk presset

- Det var svært at åbne op for sit inderste over for sin chef om, hvor svært man egentlig har det derhjemme. Men jeg har fra starten taget en beslutning om, at jeg var nødt til at være helt ærlig omkring det. For at de kan forstå, hvorfor den hjælp og fleksibilitet, jeg har bedt om, er nødvendig, siger Berit Hansen.

- Det værste, der kunne ske, var jo, at de sagde nej, og så måtte jeg jo tage den derfra. Men det har de på intet tidspunkt gjort, siger Berit Hansen og understreger, at hun også selv yder al den fleksibilitet, hun kan den anden vej.

Sådan skaber I sammen en god arbejdsplads for pårørende

Siden Berit Hansen vendte tilbage på fuldtid i december 2024, har hun været 4 dage i laboratoriet og 1 dag hjemme om ugen. Med de pludselige tilpasninger, der nu engang er brug for, hvis telefonen ringer omkring noget med Malte.

Men i skrivende stund er det igen begyndt at gå ned ad bakke, så Berit Hansen og hendes mand har efter påske igen skulle være hjemme på skift. De har ikke længere paragraf 26 at støtte sig til, da den udløber efter 52 uger.

Berit Hansen og hendes mand afventer støtte fra kommunen i forhold til en hjælper til Malte.

Men da Berit Hansen igen er nødt til at arbejde færre timer for at kunne passe Malte og ikke har hverken en sygemelding eller paragraf 26 at støtte sig til, vil hun fremover få tabt arbejdsfortjeneste de dage, hun ikke kan arbejde. Det samme gælder hendes mand, der er kørende sælger. For Berit Hansen alene vil det betyde en økonomisk nedgang på et par tusinde kroner om måneden, da satsen for tabt arbejdsfortjeneste ligger væsentligt under hendes løn. Dertil kommer så også hendes mands løntab.

- Det er hårdt nu at få et økonomisk pres oven i hatten. Vi skal selvfølgelig nok få det til at løbe rundt alligevel, men det er klart, at det skaber selvfølgelig endnu en usikkerhed, siger Berit.

Ud over en økonomisk tryghed spiller arbejdet en afgørende rolle for de pårørendes trivsel. For selv om arbejdet og privatlivet nok er i konflikt, udgør arbejdet samtidig også et vigtigt frirum for forældrene. For hvor privatlivet ofte er meget kompliceret, er arbejdet det modsatte.

Hannah Maimin Weil fra ”Pårørende på job” fortæller, at en forælder i deres undersøgelse beskrev arbejdet som en ”ventil” og et sted, hvor de kan samle energi.

- Det er de færreste forældre, der er uddannet i at håndtere et barn med psykiske problemer, og det kan være utroligt vanskeligt i et kaotisk hjem. Så at komme på arbejde og afslutte nogle opgaver og føle, at man kan finde ud af noget, er sindssygt vigtigt, siger hun.

Og så er det også vigtigt i forhold til at bibeholde et velfungerende socialt liv i en periode, hvor det ellers kan være vanskeligt, tilføjer hun.

Hannah Maimin Weil fra ”Pårørende på job”. Foto: Lisbeth Holten.

For Berit Hansen har det meget fravær rykket ved hendes arbejdsidentitet, så arbejdet og kollegaskabet er - og har været - helt afgørende for hende.

Flere af hendes kolleger har hun haft i alle de 17 år, hun har været i virksomheden.

- Vi er mange, der har været sammen i mange år og kan læse hinanden - de har kunnet se, hvordan jeg har haft det. Det er klart, at det kan være svært at møde på arbejde, når morgenen har været helt frygtelig, men der har de været rigtig gode til at spørge ind. Hvis jeg har haft brug for det, har vi kunnet tage en snak. Og ellers har mine kolleger også haft forståelse, hvis jeg bare har haft behov for at være mig selv, siger Berit Hansen.

Berit Hansens søn har undervejs i sit sygdomsforløb haft svært ved, at hun tog afsted hjemmefra. Og han har stadig indimellem svært ved at sige farvel. De morgener, hvor det har været ekstra vanskeligt, har Berit Hansen siddet i bilen og tænkt, hvor vigtigt er det lige at komme på arbejde?

Men selv om hendes familie er det vigtigste, er hun også kommet frem til, at arbejdet faktisk er vigtigt for hende.

- Jeg hader, når tingene ikke fungerer, og jeg ikke har kontrol over noget - og det har jeg jo ikke haft - og har fortsat ikke - herhjemme. Så der har det været rigtig vigtigt, at jeg stadig har kunnet føle, at der er noget, jeg er god til, og at det er noget, der fungerer, siger Berit Hansen og konstaterer:

- Jeg kan godt få dårlig samvittighed over, at jeg hellere vil arbejde end være sammen med mit barn, men det er et vigtigt frirum. Uden det kan jeg heller ikke være en god mor.