TR i forsvaret: Cecilia er arbejdspladsens blæksprutte

Det skal af mange grunde helst være svært at komme ind på forsvarets områder som civil. Så det er ikke overraskende, at man skal aftale et møde i forvejen, sluses gennem låste porte og vise ID for at besøge Cyberdivisionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, i Hvidovre.

De låste døre og kontrol er et vilkår. Men inde på arbejdspladsen hersker en fri og god omgangstone. Billedet af en kultur med kæft-trit-og-retning og et stift arbejdsmiljø fortoner sig hurtigt. Og forsvaret har da også fået en tidssvarende tilgang til trivsel på jobbet, hvor ledelsen er blevet mere rummelig over for de ansatte.

- Der er en stigende tendens til, at cheferne i forsvaret selv bliver opmærksomme på medarbejdere, der ikke trives. Og så bliver der for det meste taget godt hånd om mistrivslen. Det er ikke længere kun den gamle holdning til, at man skal bukke nakken og passe arbejdet. Produktion lader sig jo også kun gøre, hvis der er menneskelige ressourcer til at opretholde driften, siger kontorfuldmægtig og driftsindkøber ved Cyberdivisionen Cecilia Isabella Schønthal Jensen.

’Blæksprutten’ på kontoret

Den 33-årige HK’er ved forsvaret viser på sikker vis vej gennem en labyrint af gange, mellemgange samt opgange i den tidligere industribygning på det inddæmmede Avedøre Holme. Forsvaret har nu overtaget de godt brugte lokaler, der stod klar til det lokale erhvervsliv i begyndelsen af 1970’erne.

- Alle skal have det godt og være trygge og glade, når de går på arbejde. Realiteten er desværre bare en anden på langt de fleste danske arbejdspladser. Og forsvaret kan måske være hårdere ramt end andre på grund af de mange danske soldater, der er vendt hjem fra krige og konflikter rundt i verden, siger Cecilia Isabella Schønthal Jensen, som også er de statslige HK’eres tillidsrepræsentant og nyligt uddannet som såkaldt OPRK-rådgiver (Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte) i forsvaret.

Hun har med andre ord en del andre opgaver ved siden af de faste opgaver med fakturabehandling og indkøb. Chefen og kollegerne kalder da også Cecilia for en ’blæksprutte’, fordi hun så gerne vil fange nye opgaver ind. Men det meste er af administrativ karakter. Så hun føler sig heldig med en chef, der har fuldt fokus på vigtigheden ved administration.

PTSD-ramte soldater skal i nyt job

- Min chef giver mig lov til både at bruge tid på TR-arbejdet og rådgivningen af pressede kolleger i forsvaret. Jeg skal igennem en uddannelse i kollegastøtte og i konfliktmægling i det nye år, for at have den fulde teoretiske ballast. Det giver mig energi at være noget for andre. Man kan sige, at jeg kan gøre en forskel, så andre kan gøre en forskel for Danmark gennem deres arbejde i forsvaret.

Cecilia Isabella Schønthal Jensen

- 33 år – kontorfuldmægtig og driftsindkøber
- Står for fakturering og indkøb vedrørende netværk og fastnettelefoni
- Ansat ved FMI, Cyberdivisionen i Netværkssektionen
- Blev ansat ved Forsvaret i september 2019
- Er oprindeligt butiksuddannet, men blev efter at have arbejdet med lager og logistik, kontoruddannet i Offentlig Administration
- Har tidligere arbejdet ved Hvidovre Kommune og Spillerforeningen.

Mange af de tilbagevendte danske soldater arbejder nu i andre funktioner i forsvaret, men en del er stadig belastet af følgerne af den krigstjeneste, de har været udsendt til. PTSD-ramte kan fx få ændret deres jobbetegnelser, så de kan bruges i andre funktioner, og veteraner kommer retur med erfaringer, som kan anvendes i nye sammenhænge.

- De har måske psykiske mén, men de kan sagtens bruges. Vægtningen i forsvaret har i lang tid været klart mest på det fysiske arbejdsmiljø. Men nu er det mest på det psykiske. Man kan kun skabe et stabilt og funktionelt arbejdsmiljø, hvis også der er styr på den psykiske del. Så det handler om at skabe vilkår og rammer, så det kan lade sig gøre, siger Cecilia.

”Klart flest henvendelser om stress”

Ved Cyberdivisionen er ’vi travlt optaget af alt, hvad der lugter af IT’, fortæller Cecilia. Men som tillidsrepræsentant siden 2020 og nu også OPRK-rådgiver, er hun blevet meget involveret i samtaler med både HK’ere og med forsvarets øvrige ansatte. Det handler både om faglige udfordringer for medlemmer og et presset arbejdsliv for forsvarets ansatte.

- Der er stor fokus på krænkelser i OPRK, men vi har helt klart flest henvendelser omkring stress. Rigtig mange i forsvaret er pressede i dagligdagen, så det er vigtigt, at vi gennem anonyme henvendelser til OPRK har muligheden for at gribe kolleger, der er ved at vælte i arbejdslivet.

- Jeg tager ofte selv alle samtalerne med de administrative medarbejdere. Jeg opfatter det som en tillidserklæring, at de kommer til mig som person med deres problem. De lægger indirekte deres liv i mine hænder med nogle afsløringer af udfordringer, som præger deres hverdag. Alle skal helst være glade for at gå på arbejde, siger Cecilia.

”Det er ikke kun musklerne, der skal i krig”

Den 33-årige kvinde har altid tidligere tænkt på HR-vejen, når hun så sig selv i et fremtidigt job. Og hun har arbejdet en del med økonomi. Nu er Cecilia i en stilling, der kombinerer de ting. Så hun bruger nu sin arbejdstid tid på netop det, ”som interesserer mig og giver mig energi”.

- Det siges her på stedet, at ’er man først inden for hegnet i forsvaret, så bliver man hængende’. Jeg har videreuddannet mig fra en butiksuddannelse, hvor jeg var specialist i musik og film. Nu er de fysiske musikværker og film væk, så det var godt, jeg valgte en anden vej. Men jeg nyder da nostalgien omkring musik på lp og film på dvd af og til.

Arbejdet ved forsvaret handler om at kunne afværge et angreb på Danmark, men også om at forberede danske soldater på krigstjeneste andre steder. Krigene er blevet anderledes end de var, da danske soldater for mange år siden blev sendt til Cypern. Konflikterne er nu meget mere uforudsigelige og barske, og de er ofte mere præget af militser end organiseret militær. Det skal tjekkes grundigt, om de udsendte er mentalt klar til det.

- For forsvaret handler det nu meget mere om mentaltræning til soldaterne før udsendelse. Der bliver kigget meget mere på psyken hos folk og på at styrke dem mentalt, inden de bliver sendt ud. ’Det er ikke kun musklerne, der skal i krig’, siger Cecilia.

Kvinderne i forsvaret ”bliver hørt”

Cecilia har en far med fortid ved militæret og en mor, som er pædagog. HK’eren ville oprindeligt gerne selv have soldat, men kom som 13-årig til skade med knæet ved springgymnastik. Så det blev ikke til et liv ’i trøjen’. Men hun fandt en anden vej ind i forsvaret.

- Der er kommet stort fokus på at få flere kvinder i forsvaret. Og meget gerne flere på topposter i nær fremtid. Kvinder er blevet bedre til at råbe højt og sige deres mening i forsvaret. Og vi bliver hørt. Vi formår måske især at sætte os i andre menneskers sted og værne om deres psyke. Mænd har som oftest lidt sværere ved at håndtere de store følelser.

Cecilia har været tillidsrepræsentant for HK’erne siden 2020 og hylder princippet om, at hun hjælper medlemmerne bedst ved at være tilgængelig. Hun forsøger at besvare både de simple og de sværere spørgsmål hurtigt på telefon eller mail. Og det kan handle om alt fra barns første sygedag til indberetning af krænkelser.

Er tilbage på springholdet

- Jeg forsøger at løse et problem på lavest mulige niveau. Det kan fx være med hurtige samtaler og forsøg på at finde en brugbar løsning, inden rygter begynder at løbe løbsk. Hvis de første møder ikke giver en umiddelbar løsning, rækker jeg eventuelt ud til fagligheden hos HK Stat, siger Cecilia.

Hun har for længst vænnet sig til forsvarets jargon, som er en ’frisk og fri’ tone. Cecilia holder samtidig af, at der aldrig er to ens arbejdsdage. En travl arbejdsdag er for hende intet problem, når hun kan hjælpe kolleger med deres problemer. Og når hun ikke slapper af sammen med familien efter arbejde, så har hun genfundet en gammel interesse.

- Jeg er blevet springgymnast igen som 33-årig. Det er et voksent springhold med både nye og garvede, hvor jeg passer fint ind som tidligere springgymnast med en knæskade. Det er en fed måde at bruge kroppen på, siger Cecilia Isabella Schønthal Jensen.