Fagfestival 2026 – elever & studerende
27. - 28.november 2026 | 09.00 - 13.00
27. november 2026Tilmeldingsfrist 01. oktober 2026
Fagfestivalen er for dig som arbejder midt i virkeligheden: med borgere, systemer og beslutninger, der gør en forskel hver dag!
Du skal selvfølgelig med, fordi du ikke bare får oplæg - du får indsigt, værktøjer og perspektiver, du kan bruge direkte i dit arbejdsliv.
• Bliv klogere på hvad det betyder at arbejde i krydspres fra teori og direkte ud i virkeligheden
• Arbejd med din egen udvikling: fra imposter syndrome, personprofiler til lønforhandling og kompetence afklaring
• Dyk ned i aktuelle emner som digitalisering og etik og big data
• Kroppens betydning for vores trivsel på arbejdsmarkedet: fra chokolade meditation og breathwork til cyklusrevolution
• Lær hvordan mennesker, regler og systemer spiller sammen – og hvorfor det nogle gange går galt
• Grin med når komiker Oliver Stanesco giver aftenshow
• Netværk med 300 potentielt kommende kollegaer i den offentlige sektorr..... og meget meget andet!
Vi glæder os - ses på Hotel Vingsted ved Vejle!
| Start: | 27. november 2026, kl. 09.00 |
|---|---|
| Slut: | 28. november 2026, kl. 13.00 |
| Status | Ledige pladser |
| Kursusnummer: | 0600-26-05 |
| Adresse: |
Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten
placering på kort |
| Pris: | Prisen afhænger af din tilmelding (antal deltagere mv.) |
| Tilmeldingsfrist: | 01. oktober 2026 |
| Website: | Læs mere om stedet her |
Praktiske detaljer
Tilmeldingen åbner senest 1. maj 2026, og vi udlodder i år biografbilletter som Earlybird-præmier, hvis du tilmelder dig senest den 1. juli. Så der er ingen grund til at vente helt til tilmeldingsfristen den 1. oktober 2026.
Oplever du problemer med tilmeldingen, så skriv til Kursus og Læring på: kursusafdelingen@hk.dk
Har du spørgsmål til arrangementet, så kontakt Anna.Fowler.Lund@hk.dk
Forudsætninger for tilmelding
Vi lægger vægt på, at du deltager på hele konferencen, da det giver den bedste oplevelse for alle deltagere.
Bliver du forhindret i at deltage i hele eller dele af arrangementet efter fristen skal vi have besked, så vi kan nå at afbestille værelse og forplejning, så send da en mail til Anna.Fowler.Lund@hk.dk hurtigst muligt.
Hvis du tilmelder dig og udebliver fra konferencen opkræver vi et gebyr på 500 kr.
Du er velkommen til at overdrage din plads til en af dine medstuderende, hvis han/hun er medlem af HK-fagforening, og ikke allerede har tilmeldt sig konferencen. Så slipper du for gebyret. I så fald skal du give besked om dette til kursusafdelingen@hk.dk hurtigst muligt.
Indkvartering og overnatning
Indkvartering foregår på dobbeltværelser med delt bad og toilet.
Hvis du ønsker enkeltværelse, kan dette arrangeres mod egenbetaling på 400kr. Opkrævningen vil foregå efter konferencen.
Hvis du har ønsker til, hvem du gerne vil dele værelse med, eller du ønsker enkeltværelse, skal du skrive det i din tilmelding eller sende en mail til: kursusafdelingen@hk.dk.
Indhold
De 3 Fagsessioner)
1. Fra dokumentar til virkelighed: Når systemet møder mennesker v. Søren Hartmann, journalist
Fagsessionen tager afsæt i dokumentaren Løsladt og sætter fokus på mødet mellem mennesker og system. Med blik på jeres kommende arbejde i den offentlige sektor stilles der skarpt på de dilemmaer, I kan møde, når systemets rammer ikke altid rækker til at hjælpe borgere og patienter.
2. Når forvaltning går galt med Jesper Tynell
Fagsessionen med Jesper Tynell giver jer et indblik i, hvad der sker, når forvaltning går galt. Gennem konkrete eksempler viser han, hvordan politiske beslutninger bliver til, og hvordan embedsmænd kan havne i krydspres mellem jura, etik og politiske mål.
3. Imposter Syndrome v. adjunkt ved KU og TR, Kathrine Lindvig
Fagsessionen med Katrine Lindvig sætter fokus på impostor-fænomenet og udfordrer idéen om, at det kun er et individuelt problem. Med afsæt i forskning og egne erfaringer får I indblik i, hvordan præstationskultur, uklare forventninger og arbejdsmiljø kan skabe følelsen af ikke at være god nok – og hvad det betyder for jer i jeres arbejdsliv.
Forløb
Hvilke Workshops skal du vælge? Læs mere om hvilke workshops der er, og hvad de enkelte workshops ligger vægt på.
Lønforhandlingsrollespil(runde 1+2)
Workshoppen giver jer mulighed for at afprøve lønforhandling i praksis gennem rollespil. I arbejder med argumentation, positionering og forhandlingsteknikker i realistiske scenarier.
How To Grow Kompetenceafklaring (runde 1)
Workshoppen sætter fokus på at identificere og udvikle egne kompetencer. Gennem øvelser og refleksion arbejder I med at tydeliggøre jeres styrker og udviklingsmuligheder.
BrainJuice: Neurodiversi-hvad-for-noget? (runde 1+2)
Workshoppen introducerer begrebet neurodiversitet og giver indsigt i forskellige måder at tænke, lære og arbejde på. Der sættes fokus på styrker, forskellighed og inklusion.
Breathwork - åndedræt som redskab(runde 1+2)
Træd ind i en guidet session, hvor I arbejder i dybden med jeres åndedræt og mærker, hvordan det kan skabe ro, nærvær og fornyet energi. Workshoppen inviterer jer til at give slip på tempoet og være fuldt til stede i kroppen. Mød op i afslappet tøj – og vær klar til at gå ind i en anderledes og sanselig oplevelse.
Socioteknik(runde 1+2)
Hvad sker der egentlig, når mennesker, systemer og strukturer begynder at spænde ben for hinanden? I denne workshop går I på opdagelse i de skjulte dynamikker på arbejdspladsen og får øje på, hvordan teknologi, relationer og organisering hænger tæt sammen. Glæd jer til nye aha-oplevelser og konkrete perspektiver, der kan ændre måden, I ser arbejdsgange og trivsel på.
Main character energy: Bliv en leder (runde 1+2)
Workshoppen arbejder med personlig gennemslagskraft og ledelsesidentitet. I udforsker, hvad det vil sige at tage ansvar, sætte retning og træde frem i en ledende rolle.
Introvert / ekstrovert / ambivert? Personlighedstyper(runde 2)
I denne workshop arbejder I med Jungian Type Index og får indblik i, hvordan forskellige personlighedstyper kommer til udtryk i samarbejde og fællesskaber. Med afsæt i den aktuelle debat om introversion, ekstroversion og ambiversion undersøger vi, hvad begreberne egentlig dækker over – og hvordan de kan bruges til at forstå jer selv og jeres rolle i tværfaglige samarbejder.
Arrangør
Kursus og Læring
Weidekampsgade 8
2300 København S
- Telefon:
- 33304200
- Mail:
- Kursusafdelingen@hk.dk