Psykologisk tryghed
25. november 2026 | 09.00 - 10.30
25. november 2026Hvis du gerne vil være med til at skabe mere åbenhed, trivsel og tryghed på din arbejdsplads, så se med her. Dette webinar giver konkrete værktøjer til at styrke den psykologiske tryghed i hverdagen; også når samtalerne er svære.
| Dato: | 25. november |
|---|---|
| Tidspunkt: | 09.00 - 10.30 |
| Status | Ledige pladser |
| Kursusnummer: | 7012-26-48-13 |
| Adresse: | Online via Zoom |
Psykologisk tryghed handler om, hvorvidt vi tør sige vores mening, stille spørgsmål og bringe bekymringer op. Også når vi er uenige eller usikre. Når trygheden mangler, holder mange noget tilbage, selvom de har vigtigt at bidrage med.
På webinaret får du en praksisnær introduktion til psykologisk tryghed, og hvorfor det har stor betydning for samarbejde, trivsel og kvaliteten i arbejdet. Vi ser blandt andet på, hvad psykologisk tryghed er, hvad det ikke er, og hvordan den kommer til udtryk i møder, samarbejde og kommunikation i hverdagen.
Du får konkrete greb og formuleringer, som kan hjælpe dig med at bidrage til en mere åben og tryg dialog. Samtidig bliver du klogere på de situationer, hvor vi (bevidst eller ubevidst) holder noget tilbage, og hvad der er på spil i samarbejdet.
Webinaret kobler forskning i psykologisk tryghed med genkendelige situationer fra arbejdslivet og undersøger, hvordan vi alle gennem små handlinger i hverdagen kan være med til at styrke det psykiske arbejdsmiljø.
Undervisningsform
Dette er et webinar via zoom.
Webinaret optages og sendes ud til alle tilmeldte efterfølgende. Det er okay at tilmelde sig uden at deltage på selve webinaret.
Arrangør
HK Center for medlemsaktiviteter
Svend Aukens Plads 11
2300 København S
- Telefon:
- 28433070
- Mail:
- me@hk.dk
- Web:
- https://www.hk.dk/kurser