Nysgerrig på TR-rollen?
6. oktober 2027 | 19.00 - 21.00
6. oktober 2027Måske er du allerede den kollega, andre går til, når noget er svært, uretfærdigt eller bare skal siges højt.
Måske har du tænkt: “kunne jeg egentlig være tillidsrepræsentant?”
Eller måske er du bare nysgerrig på, hvad rollen egentlig indebærer.
| Dato: | 6. oktober 2027 |
|---|---|
| Tidspunkt: | 19.00 - 21.00 |
| Status | Ledige pladser |
| Kursusnummer: | 2082-27-03 |
| Adresse: | Teams (Online) |
Andre perioder
På dette onlinekursus får du et konkret og praksisnært indblik i rollen som tillidsrepræsentant og i det fællesskab og ansvar, der følger med.
Du møder andre medlemmer, der ligesom dig går med overvejelserne, og det hele foregår i trygge rammer med plads til spørgsmål, refleksion og sparring. Du behøver hverken kende reglerne på forhånd eller have besluttet dig. Nysgerrighed er nok.
Mål
Vi zoomer blandt andet ind på:
- Hvad en tillidsrepræsentant faktisk laver i hverdagen
- Hvordan du kan gøre en forskel for dine kolleger og arbejdsplads
- Hvordan man bliver valgt som tillidsrepræsentant
- Hvad HK Privat og fællesskabet omkring dig kan støtte med
- Hvordan rollen kan give både indflydelse, læring og stærkere relationer på arbejdspladsen
Kurset er for dig, der overvejer, om TR-rollen kunne være noget for dig og som gerne vil blive klogere, før du tager stilling til næste skridt.
Arrangør
Organiseringsteamet
Weidekampsgade 8
2300 København S
- Mail:
- uddannelse@hk.dk
- Web:
- www.hk.dk/omhk/sektor/hk-privat