Føler du dig tryg i rollen som bisidder? Få værktøjer og viden til at blive en stærk støtte for din kollega.
| Start: | 1. april 2027, kl. 11.30 |
|---|---|
| Slut: | 2. april 2027, kl. 12.30 |
| Status | Ledige pladser |
| Kursusnummer: | 2275-27-01 |
| Adresse: |
Hotel Christiansminde, Christiansmindevej 16, 5700 Svendborg
placering på kort |
| Overnatning: | Med overnatning |
| Website: | Læs mere om stedet her |
Andre perioder
Sommetider har dine kolleger brug for, at du som tillidsvalgt går med dem til samtaler på arbejdspladsen. Det kan være samtaler om mange forskellige ting: Fx misbrug, samarbejdsproblemer eller advarsler. Den slags samtaler kan være meget følelsesladede og svære for den, det handler om. Men også for den, som skal sidde ved siden af som bisidder. Hvad skal jeg gøre? Gør jeg det rigtige? Hvad er min rolle?
Indhold
/ Bisidderrollen ift. Fx
– Samarbejdsproblemer
– Sygefravær
– Misbrug
– Advarsler
/ Samtalens tre faser
/ Egen adfærd og egenskaber
/ Lytte- og spørgeteknik
/ Tolkning af parternes adfærd
/ Anerkendende feedback
Mål
Du får et overblik over i hvilke situationer, du kan blive bisidder. Nogle af bisiddersituationerne vil vi arbejde med i dybden. På kurset får du viden og klarhed om processen i en bisiddersamtale, og på den rolle og de opgaver en bisidder har. Du kommer til at arbejde med samtalens tre faser: Forberedelse, samtalen selv og opfølgning.
Du vil få kendskab til, hvilke egenskaber, der skal til for at være bisidder. Du lærer, hvilke teknikker du kan bruge i forbindelse med opgaven: Fx kommunikation, lytte- og spørgeteknik, egen adfærd og tolkning af kollegaens reaktioner. Du kommer også til at bruge dine egne erfaringer og cases, så du kan blive tryg ved bisidderrollen.
Vejledning
/ HK Kommunal: Du skal være tillidsrepræsentant (TR) og have gennemført ”Modul 3 – HK Kommunal”. Som TR-suppleant kan du søge om dispensation for at deltage, hvis du har gennemført ”Modul 2 – HK Kommunal”. For at få dispensation skal du have en faglig, saglig grund til at deltage og din tilmelding skal ske efter aftale med din lokale TR/FTR og din afdelingskonsulent.
/ HK Stat: Du skal være tillidsrepræsentant (TR) eller TR-suppleant og have gennemført ”HK Stat Basisuddannelse Modul I og II” eller den nye ”HK Stat Basisuddannelse – modul 3”
/ Bestyrelsesmedlem i HK: Du skal være bestyrelsesmedlem i HK for Stat eller Kommunal og have gennemført ”Ny i bestyrelsen”
/ Arbejdsmiljørepræsentant: Der er ikke krav om nogen gennemførte kurser forud for deltagelse
/ Antal kursusdage: 2 dage
/ Kontakt eventuelt Kursus og Læring på kursusafdelingen@hk.dk eller 3330 4200
Arrangør
Kursus og Læring
Weidekampsgade 8
2300 København S
- Telefon:
- 33304200
- Mail:
- Kursusafdelingen@hk.dk