Få overblikket - AI-året der gik
16. november 2026 | 09.00 - 10.00
16. november 2026TechWeek // På bare et år har den kunstige intelligens taget enorme spring, og både imponerende fremskridt og skræmmende skandaler har fyldt overskrifterne. Så, spænd sikkerhedsselen, når Ingrid Hagberg på dette webinar åbner årets TechWeek med en fortælling, som tager udgangspunkt i store hændelser i året som gik, og hvad de siger både om udviklingen her og nu - samt hvad vi måske kunne forvente os fremover.
| Dato: | 16. november |
|---|---|
| Tidspunkt: | 09.00 - 10.00 |
| Status | Ledige pladser |
| Kursusnummer: | 6060-26-47-01 |
| Adresse: | Online via Zoom |
AI fylder mere og mere, og tempoet er mildest talt højt. Det, der var nyt for et halvt år siden, kan allerede føles gammelt, og hver uge kommer der nye værktøjer, funktioner og store løfter om, hvad AI kan ændre.
Derfor åbner vi dette års TechWeek med Ingrid Hagberg, som skærer igennem støjen og giver os status på, hvad der faktisk er sket siden sidste år.
Vi ser på de største ryk inden for generativ AI, hvad der fylder lige nu, og hvad der er særligt værd at holde øje med som HK’er. Ikke for at du skal med i alt, men for at du kan forstå, hvad der er på vej ind i arbejdslivet, og hvad der måske allerede står lige uden for døren.
Kort sagt: En time til dig, der gerne vil vide, hvad pokker der skete med AI, mens du passede dit arbejde.
Undervisningsform
Dette er et webinar via zoom.
Webinaret optages og sendes ud til alle tilmeldte efterfølgende. Det er okay at tilmelde sig uden at deltage på selve webinaret.
Underviser:
Med mere end 10 års erfaring som strategi- og ledelseskonsulent har Ingrid Hagberg hjulpet virksomheder og organisationer af mange slags med at navigere ny teknologi - ikke teknologien i sig selv, men hvordan den påvirker mennesker, samfund og organisationer. Med generativ AI som speciale underviser og rådgiver Ingrid om, hvad teknologien betyder for arbejdet, og hvordan man som medarbejder eller leder bør forholde sig til den.
Ingrid har en divers baggrund som rådgiver og arbejder i dag som strategikonsulent i Implement Consulting Group, hvor hun til daglig rådgiver virksomheder om mulighederne indenfor bl.a. generativ AI og quantum computing.
Arrangør
HK Center for medlemsaktiviteter
Svend Aukens Plads 11
2300 København S
- Telefon:
- 28433070
- Mail:
- me@hk.dk