Meta-prompting: Få AI til at skrive dine prompts
17. november 2026 | 14.00 - 15.00
17. november 2026TechWeek // Brug mindre tid på at gætte dig frem til de rigtige ord, og lad sprogmodeller som ChatGPT gøre det svære arbejde for dig. På dette webinar lærer du teknikken meta-prompting, hvor du instruerer AI’en i at analysere, forbedre og strukturere sine egne prompts, så du får langt mere præcise og brugbare svar i dit arbejde.
| Dato: | 17. november |
|---|---|
| Tidspunkt: | 14.00 - 15.00 |
| Status | Ledige pladser |
| Kursusnummer: | 6060-26-47-06 |
| Adresse: | Online via Zoom |
De fleste af os har prøvet at få et generisk eller halvgodt svar fra ChatGPT, Claude eller Gemini. Ofte skyldes det ikke modellen, men at vi mangler den rigtige kontekst eller instruktion. I stedet for at skrive komplekse prompts fra bunden kan du lade AI'en fungere som din egen prompt-ekspert.
Gennem praktiske eksempler og en live-demo viser vi, hvordan du trin for trin anvender AI til at skrive og optimere instrukser til dine daglige opgaver.
Det lærer du på webinaret:
- Prompt-optimering i hverdagen: Se hvordan AI kan tage et helt kort udtkast og omdanne det til en præcis, velstruktureret instruktion.
- Interview-teknikken: Lær hvordan du beder AI'en om at stille dig de rigtige spørgsmål for at trække den nødvendige kontekst ud, før svaret genereres.
- Strukturel meta-prompting: Få indsigt i, hvordan du opbygger genanvendelige tankegangs-skabeloner og ræsonneringsmønstre.
- Byg dit eget prompt-bibliotek: Lær at gemme og tilpasse dine bedste meta-prompts og instrukser i projekter eller skabeloner, så du og dine kolleger sparer tid fremover.
Undervisningsform
Dette er et webinar via zoom.
Webinaret optages og sendes ud til alle tilmeldte efterfølgende. Det er okay at tilmelde sig uden at deltage på selve webinaret.
Underviser:
Patrick L. Skov har været ansat i HK siden 2023, og er oprindeligt uddannet i international hospitality management på Erhvervsakademi København.
Siden sin ansættelse har han videreuddannet sig inden for erhvervspædagogik og projektledelse. Han har desuden en særlig interesse for kunstig intelligens og har opbygget stor praktisk erfaring med blandt andet sprogmodeller og andre IT-værktøjer, som mange HK’ere bruger i deres hverdag.
Med sin egen baggrund som HK’er, sin pædagogiske viden og sin praktiske erfaring med digitale værktøjer har Patrick et godt udgangspunkt for at formidle teknologi i øjenhøjde med HK’s medlemmer, hvilket han har gjort siden 2024. Hans tilgang er jordnær og hands-on med fokus på, hvordan værktøjerne kan bruges i praksis.
Arrangør
HK Center for medlemsaktiviteter
Svend Aukens Plads 11
2300 København S
- Telefon:
- 28433070
- Mail:
- me@hk.dk