Vil du gerne have inspiration til at udvikle dig selv og dit arbejdsliv?

 

Så kan du i 2021 møde HK MidtVests karrierevejleder Hanne Lund-Nielsen via din skærm, uanset hvor du er – på job, på farten eller derhjemme.

 

- Tilbagemeldingerne fra de medlemmer, der har prøvet en karrieresnak som videomøde det seneste år, er meget positive. Derfor udbreder vi nu tilbuddet, så det bliver endnu nemmere for dig at få sparring på dine tanker om dit arbejdsliv, når og hvor det passer dig, lyder det fra Hanne Lund-Nielsen.

 

Se mere i videoen:

 

 

 

Sådan gør du

Du kan booke en tid til et videomøde med Hanne Lund-Nielsen på hk.dk/karrieresnak

 

Når du bestiller en tid, får du en vejledning og et link til et virtuelt møderum i Microsoft Teams.

 

Du skal blot klikke på linket for at komme ind i møderummet. Der skal ikke installeres særlige programmer, og du kan deltage fra din computer, iPad eller mobiltelefon.

 

Klogere på 40 minutter

En karrieresnak tager omkring 40 minutter, hvor du sammen med karrierevejlederen får vendt dine tanker, overblik over dine muligheder og lagt en retning for den vej, du kan gå for at gøre dine ønsker til virkelighed.

 

Karrieresnakken kan for eksempel handle om:

 

/ Hvordan kan jeg udvikle mig i mit job?

/ Hvor finder jeg kurser, der passer til mig?

/ Hvordan kan jeg få arbejdet til at betale?

/ Hvordan kan jeg begynde en rejse frem mod nye arbejdsområder?

 

Efter samtalen får du en mail fra karrierevejleder Hanne Lund-Nielsen med en konkret plan for de næste skridt frem mod det, du drømmer om.

 

Test din personlighed

Det er din personlighed, der har størst betydning, når du vil have succes med din karriere.

Du kan blive klogere på dig selv med 10 spørgsmål, se hvad du kan gøre og få 3 stærke anbefalinger, der styrker dit arbejdsliv her.

Du kan ringe til HK’s karrieretelefon – se mere her              

Artiklen er opdateret 11. januar 2021

Brug karrieretelefonen – den er også for dig

Vi har et helt hold af karriererådgivere, der sidder klar til at tale med dig – uanset om du ved, hvad du vil eller er lidt i tvivl om, hvor du skal hen i dit arbejdsliv. De lytter til dig og hjælper dig med at komme godt videre. De rådgiver dig om dine muligheder og alt det, du kan gøre for at udvikle dig, blive dygtigere og få styr på dine mål og ambitioner.