På Hanne Møllers arbejdsplads har de jævnligt kaffepauser over Teams. Foto: Lisbeth Holten.
Siden vi blev hjemsendt i marts sidste år, har jeg kun været inde på kontoret i forbindelse med et par møder, hvor vi skulle demonstrere nogle robotter. Det er faktisk den eneste opgave, som ikke rigtig har kunnet fungere via det digitale samarbejdsværktøj Microsoft Teams.
Faktisk var Teams ikke rigtig rullet ud i FOA endnu, da vi blev hjemsendt, men det blev det så. Vi bruger Teams i mange forskellige fora og har fået skabt en god kultur omkring det, som gør, at vi kan bibeholde den samarbejdsform, vi også har på kontoret.
Vi arbejder også stadig sammen to og to, hvor den ene så deler sin skærm og styrer musen, og den anden kommer med input, ligesom hvis vi sad ved siden af hinanden. Det fungerer nok så godt for os, fordi vi har arbejdet sammen i mange år - vi ved, hvad hinanden kan og står for.
Og så har vi i afdelingen været vant til at arbejde hjemme, hvilket nok også har en betydning. Før corona havde jeg selv en ugentlig hjemmearbejdsdag.
Den helt store forskel - og fordel nu - er, at det er ens for alle. Når en eller flere sidder med på Teams, og der er nogle samlet i et mødelokale, så kan dem i mødelokalet nemt ”glemme” den eller dem, der er med via Teams, og dermed udelukke dem lidt uden at ville det, fordi snakken kører rundt i lokalet.
LÆS OGSÅ: 1 ud af 4 mangler stol og bord, der passer til hjemmearbejdet
Vi har altid haft fælles fredagsmorgenmad på kontoret, den har vi nu flyttet til Teams, hvor vi hygger en halv time på hver sin side af skærmen. I vores eget team har vi også et kvarters kaffepause et par gange om ugen. Det er en rigtig god måde lige at få talt med sine kolleger om alle de ting, man normalt gør over kaffemaskinen. Selv om en virtuel kop kaffe alligevel ikke helt er det samme, når man skal ringe op først.
LÆS OGSÅ: Nu tager det Lizzi 10 sek. at komme på arbejde i stedet for 2,5 timer
Vores tradition om, at vi lige fejrer det med en flødebolle, når vi har lavet noget godt, har vi ikke videreført. Så dem er der desværre ikke blevet spist lige så mange af i år.
Fordi jeg tidligere har arbejdet hjemme, havde jeg allerede en to-skærmsløsning installeret i vores kombinerede syrum og vinkælder, hvor jeg kan lukke døren til. I dagtimerne er jeg alene hjemme, så jeg tager også indimellem min bærbare med op til mit højbord i køkkenet, hvor jeg så kan stå lidt op. Jeg har en kontorstol, jeg kan indstille, men har selv valgt ikke at have et hæve-sænkebord herhjemme.
Jeg er meget struktureret og har derfor også skabt en fast hverdag, mens jeg arbejder hjemmefra. Jeg står op, går i bad og drikker min morgenkaffe, præcis som jeg plejer, og så sætter jeg mig foran computeren og møder ind kl. 7. Når klokken slår 15, lukker jeg computeren ned og går en tur, og så har jeg fri. Det gør, at jeg får tømt hovedet og kan sige, det var det for i dag.
Selv om jeg har det rigtig fint med at arbejde hjemme, vil jeg gerne tilbage på kontoret igen. Indtil nu har vi fulgt regeringens anbefalinger, så hvornår det bliver, ved jeg ikke. Det bliver sejt igen at skulle bruge op mod 3½ time om dagen i tog, som det i øjeblikket tager fra Næstved, hvor jeg bor, til indre København, men det er sådan, det er – det har jeg selv valgt. Hvis jeg ikke ville det, havde jeg jo valgt et andet arbejde. Jeg ser især frem til alle de små spontane stunder på kontoret igen, hvor vi lige griner sammen et par minutter over computerskærmen over et eller andet lidt smååndssvagt.
Siden nedlukningen i marts 2020 har Hanne arbejdet 175 dage hjemme og 4 dage på kontoret