Nu kommer HK MidtVests karrierevejleder Hanne Lund-Nielsen ud til dig. Du kan via et videomøde få en personlig karrieresnak, når det passer dig.

 

Du kan i 2021 møde Hanne Lund-Nielsen via din skærm, uanset hvor du er – på job, på farten eller derhjemme.

 

Hør Hanne Lund-Nielsen fortælle mere om muligheden her:

 

 

Sådan gør du

Du kan booke en tid til et videomøde med Hanne Lund-Nielsen på hk.dk/karrieresnak

 

Når du bestiller en tid, får du en vejledning og et link til et virtuelt møderum i Microsoft Teams.

 

Du skal blot klikke på linket for at komme ind i møderummet. Der skal ikke installeres særlige programmer, og du kan deltage fra din computer, iPad eller mobiltelefon.

 

Klogere på 40 minutter

En karrieresnak tager omkring 40 minutter, hvor du sammen med Hanne Lund-Nielsen får vendt dine tanker, overblik over dine muligheder og lagt en retning for den vej, du kan gå for at gøre dine ønsker til virkelighed.

 

Efter samtalen får du en mail fra Hanne Lund-Nielsen med en konkret plan for de næste skridt frem mod det, du drømmer om.

 

Test din personlighed

Du kan også ringe til HK’s karrieretelefon – se mere her 
Artiklen er opdateret 12. april 2021

Brug karrieretelefonen – den er også for dig

Vi har et helt hold af karriererådgivere, der sidder klar til at tale med dig – uanset om du ved, hvad du vil eller er lidt i tvivl om, hvor du skal hen i dit arbejdsliv. De lytter til dig og hjælper dig med at komme godt videre. De rådgiver dig om dine muligheder og alt det, du kan gøre for at udvikle dig, blive dygtigere og få styr på dine mål og ambitioner.