
Arbejdsmiljøkonsulent Karen Brøndsholm. Foto: Tom Ingvardsen
Til september starter et nyt netværk for jer, der er tillidsvalgte i jobcentre og familieafdelinger. Netværket er igangsat af SPARK (se den blå faktaboks nedenfor) i samarbejde med bl.a. HK Kommunal. Fokus vil særligt være på stor arbejdsmængde og tidspres på arbejdspladserne.
- Vi ved, at kollegerne ude på arbejdspladserne har store udfordringer med travlhed og mange opgaver. Derfor er jeg glad for, at vi nu har mulighed for at tilbyde et netværk, der tematiserer netop det, siger arbejdsmiljøkonsulent i HK Kommunal, Karen Brøndsholm, som sidder med i SPARKs projektgruppe.
- Med det nye netværk vil vi kunne hjælpe med konkrete redskaber, som deltagerne kan tage med hjem og bruge, samtidig med at de vil kunne dele deres erfaringer og hjælpe hinanden på tværs, siger hun.
Sådan kommer I med
Er I interesserede i at deltage i netværket, kan I ansøge direkte her. Ansøgningsfristen er den 17. august 2022.
Netværket mødes fire gange årligt og henvender sig til TRIO, MED-udvalg og arbejdsmiljøgrupper. Der vil blive taget udgangspunkt i jeres egen hverdag og praksis, og I byder selv ind med, hvad I gerne vil sætte fokus på. I skal tilmelde jer samlet som TRIO/MED-udvalg eller arbejdsmiljøgruppe, og I må max være fem personer fra en arbejdsplads.
Første netværksrække bliver holdt den 15. september 2022, den 24. november 2022, den 28. februar 2023 og den 9. maj 2023. Alle møder bliver holdt ml. 10-13. Det er gratis at deltage, og møderne bliver holdt i København i HK-huset, Weidekampsgade 8, Kbh S (i 2022) og KL-huset, Weidekampsgade 10, 2300 Kbh S (i 2023).
Dette kan netværket tilbyde
- Et praksisnært netværk hvor I kan sparre med hinanden om konkrete problemstillinger med input fra SPARK.
- I trækker på hinandens viden og praksiserfaring, kopierer, justerer og afprøver hinandens metoder.
- Et fortroligt rum hvor I kan dele både udfordringer og succeser med hinanden til fælles læring.
- Et rum hvor I kan eksperimentere, udvikle og sætte gang i små prøvehandlinger.
- Mulighed for at styrke jeres samarbejde i TRIO/MED eller arbejdsmiljøgruppen.
- Mulighed for at gå i dybden med problemstillinger om stor arbejdsmængde og tidspres og for at omsætte retningslinjer på den enkelte arbejdsplads til hverdagshandlinger.
Mere information på SPARKs hjemmeside.
Hvad er spark?