Flere ukrainske forældre har valgt at sende deres børn alene afsted mod sikre lande under krigen. Modelfoto: Mostphotos
Den voldsomme krig i Ukraine fik mange ukrainske forældre til at sende deres børn i sikkerhed væk fra de russiske angreb og ødelæggelser. 732 af børnene flygtede alene uden forældrene til Danmark. Her skal 25 HK’ere nu støtte dem i at leve et så normalt liv som muligt, mens krigen fortsætter i Ukraine.
- De 732 børn fra Ukraine er alene. Men de fleste er ikke rejst alene til Danmark. Nogle er rejst med en bedstemor, en anden slægtning, en nabo eller en veninde. Og deres rejse er som oftest organiseret af familien, der har fundet følgeskab til dem mellem Ukraine og Danmark, siger lederen af repræsentantkontoret i Dansk Røde Kors, Maja Rettrup Mørch.
LÆS OGSÅ: Ukrainske børn kommer til Danmark med frygten som bagage
Røde Kors har opgaven med at stille en repræsentant – der fungerer som værge – til rådighed for børnene. Så hjælpeorganisationen fik efter det store indryk af enlige flygtningebørn travlt med at opnormere fra de sædvanlige 9 repræsentanter til de nuværende 25, så alle børnene kan blive støttet i mødet med det danske samfund.
Børnenes trivsel skal sikres
- De fleste af de 732 skal i skole. Men inden integrationen skal de have en opholdstilladelse. Vi skal tale med dem om deres ønsker: Hvilken kommune vil de helst bo i, er der særlige behov for barnet, og hvordan klarer vi overgangen til kommunen, siger Maja Rettrup Mørch.
De få, der er kommet helt alene, er nu på bosteder med daglig kontakt til socialpædagoger. Repræsentanten fra Røde Kors fungerer i de tilfælde mere i den formelle rolle som værge og har ikke den samme kontakt til barnets dagligdag.
LÆS OGSÅ: Ukrainere er ramt af træthed og usikkerhed ved ankomst
- Der er forskellige relationer for børn at tage hensyn til, når vi besøger dem. Kender de fx overhovedet dem, de bor hos, er de hårdt ramt af savnet af forældrene, og har nogle af dem fået traumer med fra krigen? Helt akut er de fleste familier gået efter at bringe deres børn i sikkerhed først. Vi skal være til stede for at sikre deres trivsel, svare på spørgsmål og fjerne mest muligt af usikkerheden ved mødet med et nyt land og nye systemer, siger Maja Rettrup Mørch.
Repræsentanten har hvervet, indtil Familieretshuset bestemmer noget andet. Tanken er, at der skal findes midlertidige forældremyndighedsindehavere. De 25 Røde Kors-ansatte er midlertidige værger, frem til barnet har fået opholdstilladelse. Derefter får de nye opgaver.
Melder ind om bekymrende forhold
- Repræsentanterne er vant til at komme ud på bosteder eller asylcentre. Men nu bor børnene uden deres forældre i private hjem. Derfor er det vigtigt ved besøgene at gøre sig det klart, hvordan relationerne er mellem barnet og de voksne. Vores mål er, at repræsentanten taler alene med barnet, så vi kan få et indtryk af de relationer, men også kontakten til de eventuelle forældre i Ukraine, siger Maja Rettrup Mørch.
LÆS OGSÅ: Jobcentre skal bistå op imod 20.000 ukrainere
Det fremgår af udlændingelovens § 56 A, at alle enlige børn i Danmark skal have en repræsentant. Repræsentanterne er ansat af Røde Kors med vægt på deres socialfaglige kompetencer. Og de er organiseret i HK Stat.
- Udgangspunktet er, at vi melder ind til kommunen, hvis repræsentanten registrerer, at noget er bekymrende i hjemmet. Selv om det nogle gange er ukonkret, så er kommunerne gode til at tage det alvorligt, siger Maja Rettrup Mørch.