Børnene kaster sig ud i små kunstværker, mens de er på Røde Kors' centre. Privatfoto
Foreløbig 732 ukrainske børn er flygtet alene uden deres forældre til Danmark. Langt de fleste af dem har en bedstemor, en nabo eller et andet familiemedlem at være sammen med i Danmark. Men det ser ikke umiddelbart ud til, at de snart bliver forenet med deres forældre.
Derfor har Dansk Røde Kors i hast ansat 16 ekstra ’repræsentanter’ oven i de sædvanlige 9, så der nu er 25 repræsentanter på HK Stat-overenskomst, der skal tage sig af enlige flygtningebørn. De skal sikre børnenes trivsel hos deres midlertidige ’familie’ og være en slags værge, mens børnene venter på at opnå opholdstilladelse. En af de rutinerede repræsentanter er Nanette Bak Andersen:
- Mit fokus er på at holde øje med børnenes reaktioner og de forhold, de lever under. På det punkt er der i øjeblikket ikke de store problemer, men det handler jo også om deres trivsel på længere sigt. Og da ingen ved, hvornår børnene kan blive forenet med deres familie, så skal den midlertidige familie virkelig fungere, siger Nanette Bak Andersen.
Bedstemødre tager over
Hun har lige haft 6 års-jubilæum hos Dansk Røde Kors i rollen som repræsentant og er også bisidder og arbejdsmiljørepræsentant. Nanette endte i krigens begyndelse med at få ansvaret for den første pige fra Ukraine. Det var en helt uledsaget pige (hun rejste fuldstændig alene uden familiens eller naboers hjælp, red.), som hun fik hjulpet videre i systemet.
LÆS OGSÅ: HK'ere sikrer trivsel for 732 flygtede børn
Nanette har lige nu 17 børn, hun skal tilse i Århus, mens deres sager behandles. Kommunen er i gang med at overtage dem, og dernæst skal de finde ud af, hvem der skal have forældremyndigheden over børnene.
- Det, som er svært lige nu, er at finde ud af, hvordan børnene bliver forsørget i Danmark. De kan ikke få integrationsydelse, for de er ikke fyldt 18 år, og de får heller ikke børnepenge, for deres forældre er i Ukraine. Mange bor hos deres bedstemødre, og de fylder generelt set rollen som ’forælder’ godt ud. Bedstemødrene er meget ’på’, når det handler om børnebørnene, som tit er vokset op med bedsteforældrene, siger Nanette.
Kommer med frygten i bagagen
En af de seneste repræsentanter, som Dansk Røde Kors’ asylafdeling har ansat, er Rim Abdoh. Men selv om hun er ny i jobbet, har Rim erfaring i at arbejde med flygtninge fra tidligere jobs. Hun opfatter sin rolle over for de flygtede som de ukrainske børns første møde med de danske myndigheder.
- Derfor skal jeg levere et godt førstehåndsindtryk. De uledsagede børn skal opleve en følelse af tryghed, når jeg har talt med dem. Mange kommer til Danmark med frygten i bagagen. Så jeg skal vise dem, at jeg er her for at hjælpe dem i deres nuværende situation, siger Rim Abdoh.
Hun koncentrerer sig om at lytte meget til det enkelte barn ud fra grundholdningen, at det er vigtigt at møde dem, hvor de er nu. Repræsentanten giver børnene lov til at være generte og mest svare ’ja/nej’ eller meget bredt på spørgsmålene de første gange, så de ikke oplever hendes interesse i dem som et forhør.
- De fleste virker til at være rolige og godt tilpas ved min tilgang. Pigerne løsner lidt op, når man spørger ind til deres hverdag før og nu, mens jeg har fundet ud af, at næsten alle drengene gerne vil snakke fodbold. Og så har jeg lært et par ukrainske ord, som tit bryder isen lidt, siger Rim Abdoh.
Daglig kontakt med familien i Ukraine
Nanette Bak Andersen prøver den samme lyttende tilgang for at undersøge, om børnene har det godt. Spørgsmålene fra børnene er til gengæld meget lavpraktiske. De handler mest om at få hjælp til at få fat i et buskort eller finde nogle gode indkøbsmuligheder. Men generelt set har både børnene og dem, de er flygtet med, vist deres glæde for hendes hjælp.
- Ved møderne har flere af dem kastet sig om halsen på mig, så det er overstrømmende. Men de er også blevet svære at rådgive, for de fleste har været her så længe, at de har selv fundet ud af at gå til frivillige eller andre i samme situation for at få hjælp. De har også hurtigt lært deres nye nærområde at kende, siger Nanette Bak Andersen.
LÆS OGSÅ: Ukrainere er ramt af træthed og usikkerhed ved ankomst
Der er ifølge repræsentanten to typiske historier for de ramte uledsagede børn: De fleste af dem har forældre i militæret, som forsvarer deres land, mens en anden del af børnene har forældre, som af forskellige årsager ikke kunne forlade deres job i Ukraine.
- Jeg skal kontrollere børnenes trivsel, men i nogle tilfælde er børnene kun to år gamle. Så der skal jeg mere kontrollere, om de fungerer i deres plejefamilier. Jeg møder også velfungerende og søde mennesker, som er enormt påvirkede af situationen og usikkerheden i hjemlandet. De har næsten alle daglig kontakt med deres familier i Ukraine, siger Nanette Bak Andersen.
Gode til at finde sig en plads i livet
Børnene har vist sig at have stor gavn af den digitale undervisning, der opstod under corona. En del af dem fortsatte efter flugten med at gå online i skole i Ukraine og gør det stadig, mens de bor i Danmark.
Ifølge Rim Abdoh er børnene delt i deres syn på fremtiden. Nogle savner den gamle hverdag med venner og familie, mens andre ser muligheden for en anden og bedre hverdag væk fra krigen. De sidste er de lidt ældre børn og dem med et godt netværk i Danmark.
- De fleste uledsagede børn nåede at komme ud af landet, inden krigen blev alt for voldsom. Men nogle har oplevet krig og virker lettere traumatiserede. Så er det svært at få øjenkontakt med dem, og de virker ekstra usikre på deres situation. Jeg kan mærke på de helt små, at de virkelig savner deres forældre, mens de lidt ældre er gode til at finde sig en plads i livet i Danmark med skole og hobby. Fx er mange af de ukrainske børn meget talentfulde og gode til at male og skabe små tegneserier, siger Rim Abdoh.
”INGEN skal udsættes for det”
Hun har oplevet, at ukrainerne er rigtig gode til at hjælpe hinanden indbyrdes. Og særloven har givet dem muligheden for at blive hjulpet til et godt fundament. Det er en stor positiv forskel i forhold til andre flygtninge, Rim har arbejdet med.
- Jeg kan mærke, at det berører mig, når jeg kan ringe til et af børnene og fortælle, at de har fået opholdstilladelse. De bliver vildt glade og spørger til, hvad der så skal ske nu. Det er en kæmpe byrde, der bliver løftet, siger Rim Abdoh.
LÆS OGSÅ: Jobcentre skal bistå op imod 20.000 ukrainere
De to repræsentanter og medlemmer af HK Stat giver udtryk for, at de har ”et vildt spændende job”. Arbejdet for Røde Kors er for dem er en hjertesag for mig og et godt fællesskab at være en del af, men der er også nogle meget barske historier, der rokker ved dansk verdensopfattelse:
- En speciel historie ramte mig lidt uventet, da jeg mødte en mor med en plejesøn. Jeg spurgte, hvordan han sover, og så fortalte hun, at den unge dreng nu fik lov at sove med lyset tændt. Hun havde nemlig under flugten ligget flere dage i en kælder med ham. Og hver dag havde de været udsat for bombardement. Jeg sagde så, at sådan en oplevelse skulle ingen børn udsættes for. ”Nej, men ikke kun børn”, sagde kvinden – ”INGEN skal udsættes for det”. I det hele taget forstår ukrainerne ikke, hvorfor ’de’ vil dem det så ondt, siger Nanette Bak Andersen.