- Det er vigtigt at stille spørgsmål. Det hjælper dig både til at forstå - samtidig med, at det giver modtageren nye perspektiver, siger elevkoordinator Merethe Hejlskov Olsen. Foto: Michael Drost-Hansen.
Er du kontorelev? Meld dig til konference nu
📣 Er du på et andet studie, bliver du selvfølgelig ikke snydt.
For dig, der er ABL'er, er der konference d. 31. marts - 1. april 2023. For dig, der er SAK-studerende, er der konference d. 28.-29. april 2023. Sæt kryds i kalenderen nu!
- De fleste er både spændte, nervøse og overvældet af alt det nye. Og det er helt okay og helt normalt, fortæller Merethe Hejlskov Olsen, der er fælles elevkoordinator i Aalborg Kommune. Hun har med egne øjne set, hvordan eleverne vokser, når de først kommer i gang.
- Hvert eneste år får jeg sådan en wauw-oplevelse – “Er det virkelig den samme elev, som startede?” Eleverne er selvfølgelig forskellige, nogle er helt unge, andre er ældre, men de kan bestemt godt være usikre uanset hvad. De er lidt forlegne og siger måske ikke så meget den første dag.
Hun fortæller, at man i Aalborg Kommune gør meget ud af at gøre eleverne trygge. Bland andet bliver de inviteret ind, inden de starter, så de kan møde de andre elever, deres kommende kolleger, og se hvor de skal sidde fysisk. Det betyder meget. Eleverne bliver ansat i marts og skal først starte i september – så det er fast procedure, at de får tilsendt en buket blomster og et lille kort, så de ved, at vi ikke har glemt dem, forklarer Merethe Heilskov Olsen.
Det giver et rigtigt godt netværk og gode sparringspartnere, hvis man deltager i sociale arrangementer.
Vær opsøgende socialt
Hendes bedste råd til elever og studerende er at være åben og nysgerrig. Du skal ikke være bange for at spørge, selvom du har spurgt om det samme tidligere. Og så kan det være et godt signal at sende, at du tager lidt noter, hvis du har svært ved at huske.
- Det vigtigste er at være åben over for nye opgaver og have en positiv tilgang. Vise, at du brænder for arbejdet eller studiet. Og så er det altså vigtigt at stille spørgsmål. Det hjælper dig både til at forstå – samtidig med at det giver modtageren nye perspektiver, lyder det fra Merethe Hejlskov Olsen. Til sidst opfordrer hun til at være opsøgende og deltage i sociale arrangementer.
- Jeg blev selv uddannet i 2001, og mange af mine veninder er helt tilbage fra elevklubben. Det giver et rigtig godt netværk og gode sparringspartnere, hvis man deltager i sociale arrangementer. Det betaler sig på sigt.
Til de mange nye på uddannelsesmarkedet:
kontorelev: Ta' det som det kommer
Sundhedsadministrativ koordinator: Stol på, at der er en mening med det hele
Administrationsbachelor: Husk, at alle de andre også er nervøse